Ofre var på vej hjem fra folkedans - forening i stor sorg

I foreningen for folkedansere i Solbjerg er man meget berørt af trafikulykken, der skete onsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Politiet modtog anmeldelsen 22.13 onsdag aften.

En voldsom ulykke kostede onsdag aften tre mennesker livet og kvæstede to.

Ofrene, der er mellem 77 og 86 år og sad i samme bil, var alle på vej hjem fra folkedans i Solbjerg syd for Aarhus.

I foreningen Solbjerg og Omegns Folkedansere er de meget berørte af ulykken. Det er en stor sorg for de resterende medlemmer, fortæller bestyrelsen til TV2 Østjylland.

De er 30 medlemmer, der mødes hver onsdag, og de er som "en stor familie". Derfor vil man i foreningen gerne samles og mindes de afdøde. Hvordan og hvornår vides dog ikke endnu.

I første omgang er det næste arrangement, der skulle være afholdt onsdag 2. oktober, aflyst, lyder det.

Overhalede i høj fart

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om ulykken onsdag klokken 22.13. Her var to biler kørt frontalt sammen på Landevejen ved Tranbjerg.

Det var sket under en overhaling, og den sigtede stak efter ulykken af fra stedet, men blev fundet kort tid efter. Han er selv indlagt med ikke livstruende kvæstelser og var derfor ikke til stede ved torsdagens grundlovsforhør. Han blev varetægtsfængslet i knap fire uger.

Den 35-årige er blandt andet sigtet for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab.

De to kvæstede, en kvinde på 78 og en mand på 79 år, er fortsat indlagt på hospitalet, men er begge uden for livsfare.

TV2 Østjylland var til stede under grundlovsforhøret. Læs anklageren og forsvarerens argumenter i retten her:

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her