Nyt institut skal give bedre bisser

Aarhus Universitet får nyt institut for tandfaglig forskning og uddannelse

Aarhus Universitet får et nyt institut, som er en fusion mellem Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO).

- Det er vores ønske at fastholde og videreudvikle det stærke faglige varemærke, som kendetegner begge enheder. Et fælles institut vil skabe større sammenhæng i forskningen og i uddannelserne, siger sundhedsdekan ved Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg, i en pressemeddelelse.

Dekanen har sammen med ledelser og medarbejdere ved IO og SKT skabt visionerne for det nye institut, som kommer til at hedde Institut for Odontologi og Oral Sundhed. En af visionerne er at uddanne det 'odontologiske team' til at være 'kompetente samarbejdende udøvere til gavn for borgernes mundsundhed'.

- Det betyder, at vi skal imødekomme de krav og forventninger, som samfundet og borgerne har til fremtidens forebyggelse og behandling af mund- og tandsygdomme. I takt med en bedre tandsundhed i befolkningen, vil flere opgaver i tandklinikken skulle løses i et intensivt, tværfagligt samarbejde mellem flere faggrupper. Den udvikling skal vi afspejle inden for forskning og uddannelse, og det vil et samlet institut kunne bidrage til, siger Allan Flyvbjerg.

I løbet af efteråret har SKT og IO samarbejdet om at beskrive rammerne for en fælles enhed. Og der er gode og levedygtige visioner for en fælles fremtid, siger sundhedsdekanen.

Beslutningen om fusion betyder i første omgang grønt lys til at ansætte en ny institutleder. Sammen med en overgangsledelse, som består af de nuværende konstituerede ledere af institut og skole, bliver det institutlederens opgave at effektuere fusionen.

glatte veje glat vej trafik vinter

play Risiko for spejlglatte veje mandag morgen: Der kan lokalt falde isslag i nat

Nick Hækkerup

Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Jørn Okbo jazzbutikken

play VIDEO: Mød manden der satte Aarhus på jazzens verdenskort

Fatma Cetinkaya

play Farvel til politik: Fatma Cetinkaya genopstiller ikke

20200910-094247-A-1920x1280we

Britisk coronamutation fortsætter stigning i Danmark

snebold

playSøndag bliver sidste vinterdag i denne omgang