Nyt i terrorsag: Terrormistænkte har forbindelse til syrienskrigere

Ifølge TV2 ØSTJYLLANDs oplysninger er en af de sigtede i terrorsagen i familie med en kendt syrienkriger, der lige nu er sigtet for landsforræderi.

I dag er fem personer blevet fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus. Fire af dem blev anholdt tidligt i morges i Aarhus af Østjyllands Politi i samarbejde med PET og Københavns Politi. De nægter sig alle skyldige.

En af de sigtede er ifølge kilder, som TV2 ØSTJYLLAND har talt med, i familie med en allerede kendt syrienkriger - der sidste år blev sigtet for landsforræderi - som den første i Danmark i 70 år.

I Syrien var han en af de personer, der i 2013 skød til måls mod billeder af blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh, Muhammed-tegneren Kurt Vestergaard og politikeren Naser Khader og senere delte videoen på Youtube.

Først i 2019 ankom han igen til Danmark, hvor han blev sigtet for at have truet med terror, offentligt at have tilskyndet til forbrydelser og for at have opholdt sig i et "forbudt" område i Syrien.

Overførte penge til syrienkriger

De seks personer, der i dag blev anholdt i Aarhus og København, er sigtet for finansiering af en terrororganisation. En 29-årig mand er derudover sigtet for at ville rejse ind i Syrien i 2014 og 2015 med henblik på at lade sig hverve af Islamisk Stat.

De er altså ikke sigtet for at planlægge terrorhandlinger her i Østjylland eller i Danmark.

Ved Retten i Aarhus i dag blev det fortalt, at den 29-årige mand skulle have overført 203.000 kroner til terrororganisationen IS, imens han befandt sig i Aarhus. 

Det er politiets opfattelse, at den 29-årige har brugt de øvrige sigtede i sagen som mellemmænd, og de har på hans opfordring overført beløb i størrelsen 12.900 kroner til 47.000 kroner.

Pengene skulle blandt andre være overført til en anden kendt dansk syrienkriger, som i december blev varetægtsfængslet, da han ankom til Danmark efter længere tids ophold i Syrien. Han er sigtet for billigelse af terror efter straffelovens paragraf 136 stk. 2, efter at han på sin åbne Facebook-profil uploadede flere billeder, der ifølge anklagen mod ham hyldede Islamisk Stat. 

Mette Grith Stage er forsvarsadvokat for en anden syrienkriger, der er sigtet for terror. Politiet har en formodning om, at der er en forbindelse mellem den sag og de seks, der tirsdag blev sigtet.
Mette Grith Stage er forsvarsadvokat for en anden syrienkriger, der er sigtet for terror. Politiet har en formodning om, at der er en forbindelse mellem den sag og de seks, der tirsdag blev sigtet. Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix

Sammenhængen mellem ham og de seks nye sigtede er endnu uklar, men ifølge hans forsvarsadvokat Mette Grith Stage, blev hun varslet til retsmødet i Aarhus, udtaler hun til TV 2.

- Jeg var på forhånd tilvarslet til retsmødet som forsvarer for X (navnet er slettet af redaktionen, da han kun er sigtet), og når man bliver det, er det selvfølgelig fordi, det er anklagemyndighedens opfattelse, der er en sammenhæng mellem sagerne, siger Mette Grith Stage.

Fem af de seks anholdte blev tirsdag eftermiddag kl. 15.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, og det forventes, at retsmødet slutter kl. 18.30.


Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

liveblog COVID-19 LIVE: SSI: Nye britiske tal for coronavariant bekymrer

Tanja Lauenborg

Vil tilbage i politik

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Trine Assentoft bostøtte

play Trine er udviklingshæmmet og må ikke få hjælp derhjemme

Dagens mest læste