Nyt forslag fra regeringen falder ikke i god jord
Det vækker bekymring hos Aarhus' borgmester, at indvandrere på offentlige ydelser skal i nyttejob. Byrådsmedlem deler ikke bekymringen.
Marlene Nielsen drømmer om et job som pædagogisk assistent. Men lige nu er den drøm sat på pause.
Efter hun dumpede en eksamen, troede Marlene Nielsen, at hun skulle på kontanthjælp. I stedet blev hun sendt i tvunget nyttejob, som medhjælper hos en planteskole i Aarhus af Aarhus Kommune.
- Jeg var lidt muggen. Det er jo ikke noget, der har noget med min uddannelse at gøre, siger Marlene Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Regeringen: Flere skal i nyttejobs
Som det er nu, er nyttejob tiltænkt unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller arbejdsmarkedsydelse fra det offentlige.
Det ønsker regeringen nu at lave om på med forslaget om, at ordningen også skal være for borgere, som skal integreres.
Så mange bliver berørt
I første omgang vil målgruppen for en 37-timers arbejdspligt være alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO-ydelse) og uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse. Det svarer til en målgruppe på ca. 20.000 personer på landsplan.
I Aarhus Kommune udgør antallet af borgere på SHO-ydelser aktuelt cirka 630 personer. Cirka 350 af disse er kvinder.
Antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund, som har modtaget uddannelses- eller kontanthjælpsydelse i minimum 36 af de seneste 48 måneder, udgør i Aarhus Kommune aktuelt cirka 1200 personer. Cirka 670 af disse er kvinder.
Det har tirsdag ikke været muligt for Aarhus Kommune at oplyse, hvor mange borgere i kommunen, der lever op til kriteriet om manglende prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse.
Kilder: Aarhus Kommune og Finansministeriet
Forslag vækker bekymring
Men regeringens forlag vækker bekymring hos borgmester i Aarhus og KL-formand, Jakob Bundsgaard. Han mener, at indsatsen bør ligge andetsteds.
- Typisk er det folk, der taler ret dårligt dansk, og folk der har forskellige sociale eller psykiske problemer. Derfor kan man være lidt usikker på, om det er præcis den medicin, der skal til, siger Jakob Bundsgaard.
Læs også
En anden bekymring er, at flere nyttejobs kan få en negativ effekt på arbejdsmarkedet.
Med i alt 23 borgere i nyttejobs nu, er det ikke et problem. Men det kan det blive med regeringens nye forslag, mener kommunens jobcenter:
- Vi skal til at være rigtig kreative for at finde opgaver, der ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det private arbejdsmarked, siger virksomhedskonsulent hos Jobcenter Aarhus, Anne Arve.
Byrådsmedlem: Gevinst for samfundet
At flere har udsigt til at komme i nyttejob, bekymrer ikke byrådsmedlem Knud Mathiesen (DF).
Han mener ikke, at borgere i nyttejobs kommer til at tage arbejdet fra andre jobsøgende. I stedet ser han deres arbejdskraft som en gevinst for samfundet:
- Hvis det er sådan, at de gør vores by ren, og at vi får nogle mennesker ud på vores institutioner. Det tager ikke noget fra andre. Fordi det er jobs, som ikke bliver udført, siger Knud Mathiesen.
Læs også
Leder efter nyt job
I nyttejobbet hos planteskolen får Marlene Nielsen en løn svarende til SU for 120 timers arbejde.
Alligevel håber hun på at finde et andet arbejde, som læner sig mere op ad hendes fagområde, inden hun til januar genoptager sin uddannelse:
-Jeg har lige tilmeldt mig noget pædagogformidling, som vikar. Så må vi se, om der kommer noget der, siger Marlene Nielsen.