Nye spor efter forsvundne Nick: Fanget på overvågning

Gennemgang af videoovervågning har givet Østjyllands Politi nye spor i eftersøgningen af forsvundet 24-årig

Østjyllands Politi har fået et nyt spor at gå efter i eftersøgningen af den forsvundne 24-årige Nick Langkjær Hansen fra Horsens, som i weekenden forsvandt efter en bytur i Aarhus.

Østjyllands Politi har de seneste dage gennemgået videoovervågningsmateriale fra relevante steder i det centrale Aarhus i forbindelse med eftersøgningen. Og det det arbejde har nu kastet et nyt spor af sig.

Hidtil var det seneste spor efter Nick Langkjær Hansen på baren Hekkenfeldt i Skolegade klokken 04.47 søndag morgen. Og hans mobil er sidste gang gået på en mast kvart i fem.

Nu har gennemgangen af overvågningsmaterialet vist, at Nick Langkjær Hansen kl. 05.23 søndag morgen var på McDonalds på Store Torv – altså mere end en halv time efter, at han sidst er set på baren i Skolegade.

Nick Langkjær Hansen var kl. 05.23 søndag morgen på McDonald's på Store Torv. Da han forlod butikken, svingede han til venstre ned mod varehuset Magasin.
Nick Langkjær Hansen var kl. 05.23 søndag morgen på McDonald's på Store Torv. Da han forlod butikken, svingede han til venstre ned mod varehuset Magasin. Foto: Google Maps

- Da han forlader McDonald's, svinger han til venstre og ned mod Magasin, siger politiassistent Marianne Morgen.

Og det er det sidste spor, Østjyllands Politi nu har i eftersøgningen af Nick Langkjær Hansen.

Onsdag gennemsøgte Østjyllands Politi i samarbejde med dykkere Aarhus Å fra Magasin og ud til havnebassinet.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Men på grund af de nye oplysninger flytter politiet nu fokus fra Skolegade og længere ind mod byen og i retning ud mod Langenæs, forklarer Marianne Morgen.

- Vi ved, at han skulle sove ved en kammerat i Tøndergade. De nye oplysninger betyder måske, at han kan have valgt en anden rute derhen end først antaget, siger Marianne Morgen. 

Nick Langkjær Hansen skulle efter planen have sovet hos en kammerat i Tøndergade
Nick Langkjær Hansen skulle efter planen have sovet hos en kammerat i Tøndergade Foto: Google Maps

Derfor er det også en anden del af åen - fra Magasin og hen mod Mølleparken - som dykkerne torsdag koncentrerer sig om.

Østjyllands Politi håber fortsat på hjælp fra offentligheden til at finde den 24-årige mand, og derfor opfordrer politiet blandt andet folk om at være opmærksomme på udhuse, kældre, cykelskure og baggårde på strækningen fra Immervad og mod Tøndergade.

Alle med oplysninger i sagen bedes kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Også frivillige fra organisationen Missing People hjælper til i eftersøgningen af Nick Langkjær Hansen, og de skal ud at lede igen torsdag.

VIDEO: 100 frivillige ledte torsdag efter forsvundne Nick Langkjær Hansen.

 

akutklinik Grenaa

play Muligt at lukning af akutklinikker forlænges: - Det er rigtig ubehageligt

Kalø Slotsruin vinter

playFrostvejr og solskin lokkede på vinterens koldeste dag

Parforhold kærester par mand og kone

Nedlukningen kan presse parforholdet: Her er fem gode råd til at passe på kærligheden

coronaprøve corona

Trods lavt smittetal stiger antal smittede med B117-variant

coronatest coronavirus covid-19 test

Opfordring ser ud til at virke: Testcenter oplever igen stor efterspørgsel

Thomas Pedersen

Før lavede Thomas guidede gåture: Nu bliver han forpustet af at gå ud i sit køkken