Nye ruter: Mols-Linien skal sejle til Bornholm

Rederiet har vundet færgebetjeningen af ruter til og fra solskinsøen

Foto: TV2OJ / Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 2

Transport- og Bygningsministeriet har i dag tildelt færgebetjeningen af de bornholmske ruter Rønne-Køge og Rønne-Ystad til Mols-Linien.

- Vi er naturligvis meget tilfredse med, at Transport- og Bygningsministeriet har valgt Mols-Linien som ny færgeoperatør på de bornholmske ruter. Vi ser frem til at lade vores ekspertise inden for hurtigfærgedrift komme bornholmerne til gode og skabe en effektiv færgedrift til glæde for bornholmerne, erhvervslivet og de mange gæster, som hvert år besøger øen, siger amd. direktør i Mols-Linien, Søren Jespersen, i en pressemeddelelse.

Mols-Linien dømt for at brække ben

Mols-Linien er valgt som kommende færgeoperatør, fordi rederiet har præsenteret det økonomisk mest fordelagtige tilbud med de mest favorable billetpriser.

Bliver billigere at rejse

- Det bliver markant billigere at sejle til Bornholm, og det er et stærkt fundament for at skabe øget trafik, tiltrække flere besøgende og styrke den bornholmske økonomi både inden for turisme og det øvrige erhvervsliv. Vi har præsenteret en prissætning, der vil binde Bornholm endnu tættere sammen med Danmark. Det vil ikke alene åbne nye perspektiver for erhvervsudviklingen på øen, men også øge muligheden for at pendle og dermed gøre det mere attraktivt at bosætte sig på Bornholm, fortæller Søren Jespersen.

På ruten Rønne-Ystad indsættes 2 hurtigfærger. Mols-Linien planlægger endvidere at indsætte en nybygget, specialdesignet færge til transport af gods og passagerer på ruten Rønne-Køge.

Mols-Linien brager opad på Børsen

Kontrakten mellem Transport- og Bygningsministeriet og Mols-Linien forventes underskrevet sidst i maj efter den obligatoriske standstill-periode på minimum 10 dage.