TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
23. maj 2022, kl. 16:57
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nye cykelstier og veje må vente: Projekter for 50 millioner kroner udskydes

Aarhus Kommune har sat flere projekter på pause. Pengene rækker ikke, når priserne på byggematerialer stiger. Til stor ærgrelse hos de borgere, der har set frem til nye cykelstier og veje.

Svend Eeg må kigge langt efter sin ønskede cykelsti. Aarhus Kommune har nemlig valgt at sætte anlægsprojekter på pause.
Svend Eeg må kigge langt efter sin ønskede cykelsti. Aarhus Kommune har nemlig valgt at sætte anlægsprojekter på pause. Foto: TV2 ØSTJYLLAND
  • ANPO
    Anne Povlsen
    Journalist

Hvad har granit, grus og asfalt til fælles?

Svaret er prisstigninger.

Og det får nu konsekvenser i Aarhus Kommune, hvor nye projekter, der netop består af store mængder granit, grus og asfalt, må udskydes på ubestemt tid. 

- Vi mener, at vi udviser rettidighed omhu, og så er det samtidig et forsøg på at passe bedst muligt på borgernes penge, at vi nu ikke gennemfører alle vores projekter, siger Steen Stavnsbo, der er rådmand for Teknik og Miljø. 

Uklare udsigter 

I alt drejer udskydelsen sig om mere end 20 forskellige anlægsprojekter af forskellig slags – både veje og cykelstier. 

Disse projekter udskydes

Randersvej/Paludan-Müllers Vej, ombygning til signal. Udskydes da der afventes undersøgelser og udvikling af lokalplan.

Klimatilpasning, infrastruktur og kritiske veje. Projektet er stadig i afklaringsfase. Flere projekter er afhængige af Aarhus Vand og afventer afklaring om igangsættelse.

Gudrunsvej, vest, hastighedsdæmpning. Projektet afventer afklaring med City Vest.

Kyststrækningen, forbedring af forhold for lette trafikanter.

Elmosevej, hastighedsdæmpning. Under projektafklaring. Endelig afklaring pågår og dermed også fastsættelse af budget.

Valdemarsgade/Morten Børups Gade, omdannelse af hjørner. Under projektafklaring - endelig afklaring pågår og dermed også fastsættelse af budget.

Europaplads. Projektet har en stor stålleverance og er dermed kraftigt fordyret.

Haslevej, hævet flade v/Bragesvej. Afventer gennemfartsanalyse.

Grumstolsvej, hastighedsdæmpning. Under projektafklaring.

Ørvadsvej, forbedring af forhold for lette trafikanter. Under projektering

Strandvangsvej, hastighedsdæmpning. Under projektering.

Bækvej, sti gennem tunnelrør. Udskydes grundet manglende lokalplan.

Runevej, cykelsti. Udføres sammen med Viborgvej 2023.

Viborgvej/Gammel Viborgvej, stikrydsning. Grundet mulig krydsombyning samt planer fra VD.

Kolt Kirkevej, krydsningsforanstaltninger. Under projektering.

Randersvej i Lisbjerg, forbedring af tilgængelighed og trafiksikkerhed.Under projektafklaring. Mangler endelig afklaring med Netværksskolen om projektudfromning og endeligt budget.

Kongsvang Station, bedre adgangsforhold. Afventer Banedanmark-projekt på stationen.

Lollandsgade, trafiksanering og regnvandshåndtering. Under projektafklaring - endelig afklaring pågår og dermed også fastsættelse af budget.

Randersvej, træer efter Letbanen. Under projektering.

Randersvej, trafikafvikling og krydsningsmuligheder. Under projektafklaring. Der er flere forslag i spil og mange ønsker til området - stram økonomisk ramme.

Silkeborgvej gennem Årslev, nedbydning. Under projektafklaring - endelig afklaring pågår og dermed også fastsættelse af budget.

Kolt Østervej, krydsningsforanstaltninger. Afventer projektering og dermed også endelig økonomisk ramme.

Skolegade/Teatergaden, ombygning.

Gl. Egå, trafiksikkerhed (Egå Mosevej, Eghøjvej, Nordvangs Allé, Mejlbyvej) Bevilling under projektafklaring.

Randersvej, shunt ved NRGI.

Shunt langs den nuværende stiforbindelse mellem Vestas og NRGI. Projektet har til formål at forbinde Randersvej med Dusager for at aflaste afviklingen af morgentrafikken ind mod Skejby.

Erhvervspark. Udskydes grundet projektafklaring. Afventer stillingtagen til projektet.


Kilde: Lokalavisen Aarhus/Teknik & Miljø

Rådmand Steen Stavnsbo understreger dog, at udskydelsen ikke er ensbetydende med, at projekterne kastes i skraldespanden. Men han kan heller ikke komme nærmere ind på, hvornår de kan genoptages.

- Jeg ville ønske, at jeg havde en krystalkugle, så jeg kunne se ud i fremtiden, men det kan jeg ikke, siger han. 

Himmelflugten skal stoppe først

Det handler nemlig om, hvornår priserne stopper deres himmelflugt, og det afhænger ifølge Steen Stavnsbo af den situation, der er i Ukraine lige nu.

- Vi følger priserne tæt, så vi på bagkant af den her krise, kan tage projekterne ind igen, siger han.

Læs også

Først jublede de, men nu er udsigten til ny cykelsti usikker

Det er dog ikke alle projekter, der sættes på pause. Igangværende anlægsprojekter og projekter, der af andre grunde har særlig prioritet, vil blive gennemført. Det handler blandt andet om støjprojekter og trafiksikkerhed.

Det kommunale budget rækker nemlig ikke til mere end det.

- Vi er nødt til at tænke os om. Vi kan ikke gå ud og købe materiale, når det er 30 procent dyrere. Så vil det jo have konsekvenser for fremtidens projekter, siger han. 

Ærgerlige borgere må vente

Men en af dem, der frygter for netop trafiksikkerheden, er Svend Eeg. Han er formand for bestyrelsen i parcelforeningen Runen i Tilst, der lige nu må skyde en hvid pil efter deres ellers efterspurgte cykelsti langs Runevej.

- Det er rigtig ærgerligt, for vi havde arbejdet så meget for det i rigtig mange år. Vi har meget trafik her, og der er mange cykellister og gående, som vi skal passe på, siger han.

Cykelsti Borum

Læs også

De har måttet vente i 33 år: Nu får de endelig deres cykelsti

Ifølge Svend Eeg kan projektet ikke vente, fordi området omkring Runevej bliver mere og mere trafikeret, og derfor er er cyklister ekstra udsat.

- Der er brug for beskyttelse af vores cyklister og gående på Runevej, og det synes vi ikke, at der er nu, siger han.

Kort cykelsti

Læs også

40 års ventetid er ovre – nu får by endelig sin cykelsti

Men Svend Eeg og resten af beboerne og cykellisterne på Runevej må finde tålmodigheden frem, indtil kommunen genoptager projekter som deres.

- Vi må jo bare vente, men jeg håber, at den kommer hurtigst muligt. Jeg frygter da, at udskydelsen kan betyde, at vi risikerer uheld her i mellemtiden, siger han.

Del
facebook mail

Mest sete

  • Charlie

    Sarah og kæresten var ude og handle: - Pludselig stod en fremmed mand med Charlie

    Tor 13:05
  • Pernille Borchmann

    Pernille har fundet 'skræmmende samling'

    Tor 10:28
  • Tunøgrafik

    Museum jubler: John gjorde unikt fund på skovtur med mor

    Tor 12:36
  • brand skelager plejehjem

    Brand bryder ud på plejehjem - én hastet på hospitalet

  • Henrik Andreasen

    Dyster melding fra regionen: Henrik overvejer privat løsning

  • blå bus midttrafik

    Midt i grøn omstilling: Overvejer at droppe elbusser for diesel

  • GPS-ulv ulv

    Forskere: Ulvebestanden kan mangedobles i Danmark

  • Frederik Andersen

    Frygtede for sin førlighed: Frederik fløj ind i jernhegn under fodboldkamp

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • uheld funder motorvej

    Varevogn på fartpilot torpederer campingvogn

  • Her går de alternativt til værks: - Det bugner af grøntsager

  • 3D fodgængerfelt Mejlgade

    Virker ikke efter hensigten: Særlige fodgængerfelter droppes

  • Charlie

    Sarah og kæresten var ude og handle: - Pludselig stod en fremmed mand med Charlie

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

  • Tunøgrafik

    Museum jubler: John gjorde unikt fund på skovtur med mor

  • danmarks største stalker

    58-årig stalker dømt for fjerde gang

  • Pernille Borchmann

    Pernille har fundet 'skræmmende samling'

  • Hanne Roed kræftsag

    Hårde anklager: Novos guldæg bliver tørret af på os

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet