Ny test kan hjælpe patienter med lymfekræft

Aarhus Universitetshospital er med i et forskningsprojekt, der har givet resultater

Lymfekræftformen Hodgkin Lymfom er en kræftform, som kan behandles relativt effektivt, men hvis man har en særligt aggressiv form, kan der være risiko for tilbagefald.

Og så er det jo meget rart at vide, hvorvidt man er i risikogruppen for tilbagefald. Netop det har Aarhus Universitetshospital været med til at gøre verden klogere på via et internationalt forskningsprojekt, som hospitalet har deltaget i. 

Her konkluderes det, at en genetisk test kan afgøre, om patienterne har den aggressive eller mindre aggressive lymfekræft. De resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.

- En sådan test vil i fremtiden kunne vejlede lægerne i at udvælge patienter med en aggressiv udgave af Hodgkin lymfom, så de kan få en effektiv opfølgende behandling, f.eks. immunterapi, siger Francesco d'Amore i en pressemeddelelse. 

Han har været ansvarlig for den danske del af forskningsprojektet – og er til daglig overlæge og professor på Hæmatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital samt Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital.

Lymfekræften vil måske i fremtiden kunne behandles uden dyr immunterapi, lyder en af fordelene. 

- I dag behandles Hodgkin lymfom i stigende grad med forskellige former for immunterapi, hvor man aktiverer kroppens eget immunforsvar til at dræbe kræftcellerne. Men det er dyrt at behandle med immunterapi, og derfor er det afgørende at vide hvilke patienter, der får gavn af den type behandling, siger Francesco d’Amore. 

20210415-173225-L-1920x1280we

Forsamlingsloft, stadiontilskuere og idræt: Aftale rykker genåbning frem

forår vinter blomster

Nu kommer forårsvarmen

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

Dagens mest læste