Ny rektor for Kaospiloterne
Kaospiloterne i Århus har ansat ny rektor som erstatning for den afgående førstemand, Uffe Elbæk.
10. nov 2006, kl. 08:46
Mere end 30 dage gammel
Projektuddannelsen Kaospiloterne i Århus har ansat Jytte Vikkelsøe som ny rektor med virkning fra 1. marts 2007.
Hun afløser idémanden bag uddannelsen, den nuværende rektør Uffe Elbæk. Han bliver i fremtiden rejsende bestyrelsesformand med bopæl i Berlin, hvor der skal etableres en masteroverbygning til uddannelsen.
Jytte Vikkelsøe er født i Århus, men bor i dag i USA, hvor hun driver egen virksomhed som coach, terapeut og foredragsholder. Hun har stor international erfaring og har arbejdet med udvikling af offentlige virksomheder og uddannelse i flere end 20 lande.