Ny hæder til top-restaurant

Gastromé har allerede scoret sig en Michelin-stjerne, men nu er der mere succes

Restaurantguiden White Guide har offentliggjort sine nomineringer i kategorien årets nye restaurant.

Og her er den aarhusianske restaurant Gastromé at finde.

Endnu en fjer i hatten for restauranten, der for kort tid siden var en af tre aarhusianske restauranter, der modtog en af de eftertragtede Michelin-stjerner.

Se: Michelin-miraklet Gastromé

- Vi er næsten ikke blevet færdige med at fejre Michelin stjernen fra februar, og så kommer denne nominering fra White Guide. Vi er utrolig stolte og glade for nomineringen, og ser det som endnu et udtryk for, at det er lykkedes os at skabe en city restaurant med et eksperimenterende landkøkken, siger kok og ejer af Gastromé Søren Jakobsen i en pressemeddelelse.

De øvrige nominerede i kategorien er Uformel og No. 2, der begge ligger i København, samt Restaurant Tabu, der ligger i Aalborg.