Ny aftale giver sikkerhed hos efterskole: - Det er prikken over i’et

Klank Efterskole kan skrue ned for forældrebetalingen efter en ny politisk aftale, og det sikrer formentlig at alle elever stadig er der efter nedlukningen.

Et politisk flertal er blevet enig om at genindføre en hjælpepakke, der i foråret holdt hånden under efterskoler, kostskoler og frie fagskoler.

Helt konkret betyder det, at skolerne nu har mulighed for at sænke forældrebetalingen, mens eleverne er hjemsendt. Den politiske ambition er, at det skal forhindre at forældre melder deres børn ud på grund af nedlukningen.

Og den håndsrækning er man glade for på Klank Efterskole.

- Det betyder rigtig meget for os. Så vil jeg ikke tro, at der er nogen, der melder sig ud, lyder det fra forstander Klaus Larsen.

En af landets ældste efterskoler i Klank ved Galten fejrede i 2018 intet mindre end 150 års jubilæum. Det sker samtidig med, at flere unge end nogensinde før faktisk vælger at tage på efterskole.

Skolerne får med aftalen et ekstra tilskud på 1000kr om ugen per elev, og det tilskud gælder, indtil perioden med nedlukningen ophører. På Klank Efterskole var de ellers begyndt at overveje, om de skulle finde en økonomisk løsning vedrørende elevernes kost.

- Det her er prikken over I’et, så vi kan holde skindet på næsen, og forældrene synes, det er rimeligt. Det gør en stor forskel i vores sikkerhed, siger Klaus Larsen.

Pakken sikrer 60 millioner kroner, der afsættes til reduceret forældrebetaling, samt 10 millioner kroner som kompensation for udmeldinger under nedlukningen.

- Det afgørende er, at efterskolerne kommer tørskoet gennem coronatiden, så vi har en uddannelsessektor, der er intakt på den anden side af epidemien, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er børne- og undervisningsminister.

Å

Efter flere års kamp: Ny bro bliver muligvis en realitet

Politi politibil genrebillede

Bortvist Hummel-direktør tiltalt efter årelang efterforskning

Vesterbros Bodega

Bodega må slå dørene op – men ejeren vil ikke med alle reglerne

politi

16-årig fik beslaglagt motorcykel

20170406-113512-L-1920x1281we

Rådmand vil udstykke 3600 nye parcelhusgrunde i Aarhus

20210201-195854-L-1920x1280we

Nye rejserestriktioner træder i kraft onsdag: Rejser fra Island og norske regioner åbnes

Dagens mest læste