Nu starter sjælden retssag
Klokken ni i Retten i Aarhus står en 38-årige politibetjent tiltalt for at have misbrugt sin stilling - blandt andet ved at tiltvinge sig til sex med en prostitueret
En 38-årig politibetjent er tiltalt for at have misbrugt sin stilling til at tiltvinge sig eller forsøge at tiltvinge sig sex med en prostitueret.
Forholdet skulle have fundet sted den 19. december 2013.
I dag, tirsdag, begynder retssagen mod den 38-årige så, og hans forsvarer, advokat Peter Secher Schmidt, forklarer, at betjenten vil nægte sig skyldig.
- Han nægter sig skyldig i al væsentlighed, siger Peter Secher Schmidt til tv2oj.dk.
Peter Secher Schmidt fortæller samtidig, at der er et enkelt mindre forhold, som betjenten gerne vil erkende, men at det ikke er væsentligt sammenlagt med tiltalens øvrige punkter. Han vil ikke uddybe forholdet før retssagen er gået i gang.
Selv om der før er set lignende sager, er det alligevel en sjældenhed, at en politibetjent står tiltalt for den type forhold.
- Det er ikke en sag, der hænger på træerne, men det er heller ikke første gang i historien, der er rejst sådan en sag, siger Peter Secher Schmidt.