TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
26. apr 2022, kl. 06:39
Opdateret: 26. apr 2022, kl. 07:47
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu skal beslutningen træffes: Nyt parti klar med tilskud

I de kommende dage afgør de tre byråd i Aarhus Airports ejerkommuner, om de samlet skal investere yderligere 200 millioner kroner i lufthavnen.

I Aarhus er både Socialdemokratiet og Venstre klar på at sende 180 millioner kroner til Aarhus Airport.
I Aarhus er både Socialdemokratiet og Venstre klar på at sende 180 millioner kroner til Aarhus Airport. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

(Artiklen er opdateret med kommentarer fra Konservative)

Venstres byrådsgruppe i Aarhus er klar til at støtte borgmester Jacob Bundsgaards (S) forslag om at indskyde yderligere 180 millioner kroner i Aarhus Airport, som TV2 ØSTJYLLAND før weekenden kunne beskrive.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Venstres politiske leder Christian Budde, der mandag i selskab med politisk ordfører Gert Bjerregaard besøgte lufthavnen, hvor de blev forvisset om, at det store kapitalindskud er nødvendigt.

20200330-132440-L-6000x4000ma
Læs også:
Hvor presset er lufthavnen? Borgmester vil tilføre trecifret millionbeløb

Det gav Venstres politiske top ro i sindet.

- Efter et fysisk besøg mandag hos lufthavnens direktør, bestyrelsesformand og hovedinvestor, har vi i Venstre fået et indblik i lufthavnens business case herunder lufthavnens prognoser for fremadrettet vækst og kundeudvikling. På den baggrund er vi i Venstre overbevist om fortsat at bakke op om Aarhus lufthavn, hvor der efter corona nu skal ny kapital til for at løfte lufthavnen til nye højder, siger Christian Budde.

Venstres politiske leder Christian Budde nummer to fra venstre og politisk ordfører Gert Bjerregaard (V) ved hans side mødtes mandag med lufthavnsdirektør Brian Worm (th.) og den private investor i Aarhus Airport Jens Stausholm.
Venstres politiske leder Christian Budde nummer to fra venstre og politisk ordfører Gert Bjerregaard (V) ved hans side mødtes mandag med lufthavnsdirektør Brian Worm (th.) og den private investor i Aarhus Airport Jens Stausholm. Foto: Privatfoto

Lignende toner lyder fra kollegaen:

- Efter mødet står det klart for Venstre, at Aarhus lufthavn stadig har et stort uforløst potentiale som vi er sikre på at den nuværende ledelse kan forløse, siger Gert Bjerregaard.

K: Erhvervslivet penge

Sagen om tilskuddet på 180,04 millioner kroner skal behandles i byrådet onsdag eftermiddag. På baggrund af et møde i magistraten før weekenden ser det ud til, at Socialdemokratiet og Venstre med stemmer fra Det Konservative Folkeparti kan sikre den økonomiske indsprøjtning til lufthavnen.

I hvert fald støtter Venstre sig op ad parterne bag aftalen om Marselistunnelen, hvor pengene til lufthavnen formentlig skal findes.

Hos Konservative påpeger Mette Skautrup, byrådsmedlem og medlem af økonomiudvalget, at det er to diskussioner, der nu rodes sammen.

Konservative støtter som udgangspunkt, at der investeres i lufthavnen, men om pengene skal komme fra Marselistunnelprojektet, er en anden sag.

20220331-113718-2-8256x5504ma
Læs også:
Kæmpe ekstraregning kommer ikke som en overraskelse, mener lufthavnsdirektør

I forligskredsen bag Marselistunnelprojektet, som Konservative er en del af, er det ifølge Mette Skautrup aftalt, at pengene kun kan udmøntes til infrastrukturprojekter, og det konservative byrådsmedlem fastholder, at erhvervslivet skal høres, for det er erhvervslivets penge, der er deponeret i det store projekt.

- Vi står der, hvor vi siger, at det er erhvervslivet, der har sparet de her penge sammen og også skal bestemme, hvad de skal bruges til. Og siger erhvervslivet det er en god idé, er vi med på det, sige Mette Skautrup.

Forligspartierne bag aftalen om Marselistunnelen mødes sidst på dagen tirsdag for at diskutere, om en del af pengene skal gå til Aarhus Airport. 

Bred opbakning på Djursland

SF, Enhedslisten og De Radikale har fremsat et alternativt forslag om i stedet at sende 180 millioner kroner i retning af flere velfærdsområder.

Også i Norddjurs og Syddjurs diskuterer byrådene henholdsvis tirsdag og onsdag, om de to kommuner hver skal indskyde yderligere 9,98 millioner kroner i lufthavnen. 

Begge steder tegner der sig et tydeligt flertal for, efter sagen begge steder er behandlet i de respektive økonomiudvalg. I begge tilfælde har Enhedslisten som eneste parti protesteret.

skaermbillede_2020-02-08_kl._19.49.05.jpg
Læs også:
Stort vejarbejde: Forventer kø på flere ruter

I sidste uge kom det frem, at lufthavnen har behov for at få tilført minimum 290 millioner kroner, hvoraf de 90 millioner kroner skal komme fra en eller flere private investorer. 

Det skyldes ifølge lufthavnsdirektør Brian Worm, at Aarhus Airport har investeret massivt i renoveringer under coronakrisen. 

Nu skal regningen betales.

facebook twitter mail

Mest sete

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Arne Daa Petersen

    Arne kom ud til dyreunge med brækkede knogler: - Få nu jeres hunde i snor

  • Musik på Toppen Nicklas Sahl

    Lokal stjerne spillede til havefest - hele familien dansede med

  • Randers pride

    Video: Regnbuefest fyldte gaderne

  • Hans Csösz (26)

    Sjældne fuglearter forsvinder - ræven er på spil

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Mikkel og ringen

    Mikkels forsvundne ring dukkede pludselig op under fodboldkamp

  • Badebro

    Badebro lukkes ved populær sø – er for farlig

  • Indsamling 1

    Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

  • sol sommer strand stranden bade solbrændt solbade

    Hvert tredje barn bliver solskoldet i sommerferien

  • Liveblog
    frank drabssag

    Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Jesper Lund Klaris

    Lejrskoler kan være fortid: Forældre frygter store besparelser

  • tørke vanding mark landmand mark

    Populære grøntsager vil snart stige i pris, hvis regnen udebliver

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.