Nu kan man snart leje elektriske løbehjul på gaden

Aarhus Kommune har indgået en aftale med en svensk virksomhed om at udleje 150 elektriske løbehjul.

For nylig kunne man se to fornemme herrer drøne rundt i Aarhus midtby på hver deres el-løbehjul.

Det var Aarhus' rådmand for Miljø og Teknik, Bünyamin Simsek (V), og transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Anledningen var et pressemøde om det nye tohjulede transportmiddel, det elektriske løbehjul. 

Se en video med de to politikere, der kører gennem byen på løbehjul.

Turen rundt i byen morede de to herrer, og nu har rådmanden besluttet, at alle andre i Aarhus skal have lov at have det lige så sjovt.

Fra april vil der blive opstillet 150 løbehjul rundt omkring i Aarhus midtby, som folk kan leje ligesom bycykler.

Hvor de skal stå, ved de ikke endnu.

Prøveperiode på to år

Aftalen har Aarhus Kommune lavet med et svensk firma, der hedder VOI, og Aarhus Kommune betaler ikke noget for at være med. Kommunen stiller udelukkende arealer til rådighed.

Hos politiet er de opmærksomme på, at det er en ny spiller i trafikken, men da det elektriske løbehjul er lovligt, har de ingen holdning til, at det nu kommer til byen.

De opfordrer dog folk til at overholde færdselsloven som altid, fortæller pressemedarbejder hos Østjyllands Politi Jakob Christensen.

Folk er kritiske

Både Cyklistforbundet, Rådet for Sikker Trafik og Rigspolitiet har været betænkelige ved udsigten til el-løbehjul i trafikken, men kritikken preller af på rådmanden og transportministeren. 

- Det handler om at vise hensyn, uanset om man kører på cykel, elløbehjul eller i egen bil. Der gælder færdselsloven for alle, lød det i januar fra Bünyamin Simsek (V). 

- Vi har lyttet til bekymringerne, men vi er bare ikke enige i dem. Vi mener ikke, at elløbehjul er mere usikre at bruge i trafikken end en cykel, sagde Ole Birk Olesen (LA), da han var på besøg i Aarhus i januar.

Frygt for ulykker

Det er direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam lodret uenig i. Han er bekymret både for cyklisterne og for de nye førere af el-løbehjul. 

quote I værste fald kan vi frygte, at det kan føre til alvorlige ulykker både for cyklister og for nogle af dem, som bevæger sig på de her nye el-løbehjul.

Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet. 

- I værste fald kan vi frygte, at det kan føre til alvorlige ulykker både for cyklister og for nogle af dem, som bevæger sig på de her nye el-løbehjul, siger han. 

Cykelstierne er allerede befærdet af cykler i mange forskellige hastigheder, og det gør bare trængslen og usikkerheden endnu større også at lukke el-løbehjul ind i flokken, lyder argumentet. 

- I cyklistforbundet har vi været urolige over den sameksistens, der skal til at være på cykelstierne, siger Klaus Bondam.

- Der er unge, der er gamle, der er hurtige, og der er langsomme, og vi er bange for, det vil skabe utryghed, usikkerhed og føre til ulykker at der også kommer el-løbehjul til.

Cyklistforbundet har derfor opfordret politikerne til at tænke i nye cykelstier, der opdeles i to baner: En langsom og en hurtig. 

Dødsulykke i Madrid

Flere steder i udlandet har man allerede haft el-løbehjul lovligt i trafikken i et stykke tid. 

I Spanien med det uheldige udfald at en 90-årig mand døde efter et sammenstød med et el-løbehjul. Ulykken betød, at bystyret i Madrid sidste år forbød el-løbehjul igen. 

De dårlige erfaringer i Sydeuropa afskrækker imidlertid ikke transportminister Ole Birk Olesen.

- I andre lande er man gået mere sorgløst til det, har ikke haft styr på det og har ikke haft den regulering, vi har her, forklarer han.

- I Danmark, hvor vi har styr på situationen, har reglerne og har cykelstierne, tror jeg, vi vil få rigtig gode erfaringer.

Regler for el-løbehjul

Sankt Hans bål

Sankt Hans heksene brænder: I 1600-tallet var idyllisk gade beboet af hekse

Thomas Guntzelnick Poulsen

Thomas leder efter en 600 år gammel forsvunden landsby

marie louise kalmeyer

play Marie Louise er usynligt syg: - Mit liv burde lige være startet

Elton John

Britisk verdensstjerne kommer til Horsens

Untitled collage (9)

play Ø-boere har kæmpet i flere år – nu er sag om solcellepark afgjort

Aros Your Rainbow Panorama Regnbuen

Anonym klage sætter gang i omfattende undersøgelse om krænkelser på Aros

Dagens mest læste