Nu kan du tappe økologisk mælk i Føtex i Aarhus

Føtex i Guldsmedgade i Aarhus har indgået en aftale om forsøg med at kunderne tapper mælk i medbragte flasker

02:05

Når du køber en liter mælk er det som oftest i de kendte papemballager, men nu prøver Føtex i Guldsmedgade i Aarhus at gå i en anden retning.

De har lavet en aftale med mejeriet Naturmælk om en ordning, hvor forbrugerne kan tappe økologisk mælk i deres egne medbragte flasker for på den måde at spare penge på emballagen. 

Læs også Arla producerer mere mælk - men får mindre for den

- Vi smider jo alt for meget ud. Hvis det kan komme op og køre, synes jeg det er en god idé, siger Lotte Poulsen fra Aarhus, der var nede og se på den nye ordning, der havde første dag i dag.

Den medbragte emballage fyldes af medarbejdere for at sikre, at der er styr på hygiejnen.

- Vi vil meget økologi i Føtex generelt, og området hernede omkring Latinerkvarteret er jo kendt for at være hipster, siger Dann Bähring, der er varehuschef i Føtex i Guldsmedgade. 

Læs også Åben gård: Køerne fik besøg i stalden

Føtex i Guldsmedgade er muligvis den første butik, der på den måde går sammen med et mejeri, men på en gård syd for Odder har man arbejdet med den måde at sælge mælk på i længere tid, og salget ligger stabilt på omkring 100 liter om dagen.

- Forbrugerne kan se hvor deres fødevarer bliver produceret, og de får tillid til det, siger Hans Jakob Fenger, landmand fra Odder.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.