Nu er særlig bro sat op igen: Se de smukke billeder her
I dag kunne besøgende træde ud på Den Uendelige Bro i Aarhus for første gang i år.
TV2 ØSTJYLLAND har i den forbindelse taget dronebilleder ude ved broen.
Broen har været i vinterhi siden start november.
I forbindelse med genåbningen af Den Uendelige Bro har borgere dog krævet, at den bliver ensrettet for at undgå coronasmitte. Det skriver Stiften.dk.
Aarhus Kommune har lyttet til borgerne, og i år skal alle derfor gå med uret.
Den Uendelige Bro er en cirkelrund badebro og et kunstværk, som strækker sig ud i Aarhus Bugten fra Ballehage Strand nedenfor Varna Palæet et par kilometer syd for Aarhus centrum.
Broen, der er designet af arkitekt Niels Povlsgaard og Johan Gjødes, blev oprindeligt opstillet i forbindelse ARoS-udstillingen Sculpture By The Sea i 2015.
Broen var så populær blandt strandudstillingens værker, at Aarhus Byråd i 2017 besluttede, at den skulle stilles permanent op ved Varna.