Nu er dræbte Freyja bisat

Freyja Egilsdottir Mogensen blev torsdag bisat. Det oplyser familien i et Facebookopslag.

43-årige Freyja Egilsdottir Mogensen fra Malling, der for omkring en måned siden blev slået ihjel af sin 51-årige tidligere samlever, blev torsdag bisat.

Det oplyser familien i et Facebookopslag torsdag aften. 

Det var kun familien, som var tilstede ved bisættelsen, fremgår det af opslaget. 

- Freyja blev bisat i går. Det var kun familien som var tilstede. Der vil blive afholdt en mindehøjtidelighed, hvor alle kan være med, når vi engang er på den anden side af Corona. Hvis nogen inden da gerne vil ligge blomster ved gravstedet, eller bare gerne vide hvor hun ligger, så skriv en pb, og så finder vi ud af noget, skriver de. 

Sagen efterforskes fortsat 

Østjyllands Politi oplyser, at det ikke er unormalt, at der går længere tid, før en person kan bisættes, når der er tale om drab. 

- I drabssager er det normal procedure, at der bliver foretaget obduktion, og derfor kan der godt gå lidt tid, før bisættelsen kan finde sted, siger kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han oplyser desuden, at sagen stadig efterforskes, og man derfor endnu ikke ved hvorvidt eller hvornår, den 51-årige mand skal stilles for retten, da der endnu ikke er rejst tiltale. 

- Vi er fortsat i gang med efterforskningen. Vi kan ikke sige noget om, hvornår vi er færdige med vores undersøgelser, siger Jakob Christiansen. 

Forsvarer: Varetægtsfængsling frivilligt forlænget

Den 51-åriges forsvarer oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at manden for nylig har accepteret en frivillig forlængelse af varetægtsfængslingen i foreløbigt yderligere fire uger.

- Min klient har erkendt sigtelserne, og som det ser ud aktuelt, forventer jeg ikke, at der bliver afholdt retsmøder før hovedforhandlingen, skriver forsvarer Mads Krarup i en sms til TV2 ØSTJYLLAND.

Han oplyser også, at den 51-årige har indvilget i at lade sig mentalundersøge, hvilket ifølge forsvareren er standard i drabssager.

VIDEO: Se her billederne af alle lysene, som tændt udenfor kirken i Malling tilbage i starten af februar.
IMG_6535

Brandvæsen advarer om brandfare i naturområder

IMG_2807

play Beslutning om solcellepark trækker i langdrag: - Det er en gyser

Madpakke færdig 1

play Politikere i kovending: Vil ikke tvinge ældre til at vælge bestemt madpakke

blå blink politi politibil patrulje

Mand anholdt: Forsøgte at stjæle stort Porsche-skilt

ulykke horsens20210420_111050

Ramt af lastbil: Kvinde hårdt kvæstet

Covid-19 Live
20210420-132224-7-1920x1177we-kopi

liveblog COVID-19 LIVE: Johnson & Johnson genoptager vaccineudrulning i Europa

Dagens mest læste