Nephew fik årets idé

Vandt pris ved Danish Music Awards

Simon Kvamm (t.v.) og holdet bag Musikstarter-projektet blev lørdag aften hædret i Forum i København. Foto: Fra Facebook

Aarhus-bandet Nephew blev lørdag aften hædret med prisen for "Årets idé" ved Danish Music Awards.

Forsanger Simon Kvamm og co. vandt titlen for deres Musikstarter-projekt, hvor bandet i samarbejde med Ungdomsringen vil lære unge at spille musik.

Musikstarter fungerer på nogenlunde samme måde som de populære fodboldskoler, hvor unge overalt i landet kan komme på et ugelangt fodbold-forløb i deres sommerferie.

I Musikstarter er fodboldene og målmandshandskerne skiftet ud med guitarer og trommestikker. Musikkurserne foregår i såkaldte camps overalt i landet.

- Helt igennem en fantastisk aften til DMA! Årets Idépris går til Musikstarter! Kæmpe tillykke til alle, der har løftet projektet og naturligvis til alle de unge, som var med! Det er jo jer, der er de rigtige Musikstartere!, skriver Musikstarter på Facebook.

Under overrækkelsen af prisen i Forum i København takkede Simon Kvamm en række danske kunstnere, der alle har været med til at undervise 13-18-årige unge i Musikstarter.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
Opslag af Musikstarter.