Myldretidskaos: Motorvej delvist spærret
Djurslandmotorvejen er delvis spærret efter uheld
Et uheld på Djurslandsmotorvejen får Østjyllands Politi til at anbefale bilister, der skal mod nord ud af Aarhus, at finde en anden vej.
Ifølge politiet skete uheldet kort før kl. 16 på Djurslandsmotorvejen ved Hinnerup. Selvom uheldet ikke umiddelbart har haft nogle tilskadekomne skaber det kø helt ind til IKEA i det nordlige Aarhus.
Midt i myldretid
Ifølge vagthavende ved vejdirektoratet Brit Osted Nielsen, er det venstre spor som er spærret.
- Det er myldretid, så uheldet vil påvirke trafikken. Det kan ikke undgås, for der er mange biler på vej ud af byen, siger hun.
Læs også
Oprydningen er kl. 16.45 færdig og der forventes normal trafik først på aftenen.
Ifølge vejdirektoratet giver uheldet ca. 15 minutters ekstra køretid.