My Fair Lady: Kom med bag kulissen
I en miniserie på tre afsnit følger TV 2 | ØSTJYLLAND opsætningen af My Fair Lady på Aarhus Teater
Fredag er der premiere på My Fair Lady på Aarhus Teater med Annette Heick i den kvindelige hovedrolle.
Det er teaters største satsning i år, og TV 2 | ØSTJYLLAND har gennem flere måneder fulgt opsætningen, og det har kastet tre afsnit af sig.
- Jeg tror simpelthen aldrig, at jeg har set noget lignende i Danmark. Scenografien er så detaljeret og så sublim, siger Annette Heick, som spiller blomsterpigen Eliza Doolittle, der bliver taget under professor Higgins vinger for at lære at være og tale som en dannet kvinde.
Læs også
- Jeg blev selvfølgelig utrolig stolt over at blive spurgt om, om jeg ville spille My Fair Lady. Det er musicalens moder, det er den store musicalrolle, siger Annette Heick.
I videoen øverst på siden kan du se første afsnit i serien om My Fair Lady, og her handler det blandt andet om en gammel lastbil og en mur af mursten.