Muhammedtegneren Kurt Westergaard er død

Muhammedtegneren Kurt Westergaard fra Aarhus er sovet stille ind i en alder af 86 år efter længere tids sygdom.

Satiretegneren Kurt Westergaard er død. Det oplyser familien til Berlingske.

Han blev 86 år. Han er sovet stille ind efter et længere sygdomsforløb.

Han efterlader sig en kone, deres fem sammenbragte børn, ti børnebørn og et oldebarn, skriver Berlingske.

I de sidste mange år af sit liv måtte Kurt Westergaard leve med livvagter, efter at hans tegning af profeten Muhammed i 2005 blev trykt i Jyllands-Posten.

Tegningerne affødte Muhammedkrisen, som er en af de mest alvorlige udenrigspolitiske kriser, Danmark har oplevet.

Kurt Westergaard blev født i 1935 i Døstrup i Sønderjylland.

I 1958 blev han uddannet lærer fra Ranum Seminarium. I årene efter arbejdede han som tysklærer på Grindsted Kost- og Realskole. Han nåede også at blive skoleinspektør på en specialskole på Djursland.

Han havde dog altid tegnet, og i 1983 blev han ansat som karikaturtegner på Jyllands-Posten.

Kurt Westergaard var forholdsvis ukendt for den brede offentlighed frem til 2005, hvor Muhammedtegningerne blev trykt.

Mange muslimer blev så forargede over Kurt Westergaards Muhammedtegninger, at det ledte til optøjer i mellemøsten, hvor folk på gaden brændte dannebrog af. Der er senere blevet kendt som muhammedkrisen.
Mange muslimer blev så forargede over Kurt Westergaards Muhammedtegninger, at det ledte til optøjer i mellemøsten, hvor folk på gaden brændte dannebrog af. Der er senere blevet kendt som muhammedkrisen.

Ud over at skabe en udenrigspolitisk krise, gjorde Muhammedtegningerne Kurt Westergaard til et mål for ekstreme islamister. Det er kommet frem, at der blev sat en dusør på mange millioner for at dræbe ham.

I 2012 overlevede han et attentatforsøg i sit eget hjem, hvor en somalisk mand trængte ind med en økse. Det lykkedes dog Westergaard at undslippe ved at låse sig inde på toilettet.

Efter attentatforsøget kom han under endnu skarpere overvågning af PET.

Han har i 2012 udtalt til BT, at han skulle give PET besked hver gang, han skulle forlade sit hjem, men at han havde besluttet, at han ville lade PET om at være bekymret frem for selv at være det.

Flere andre er også blevet anholdt for at planlægge drabet på Kurt Westergaard.

I 2010 stoppede Kurt Westergaard som 75-årig på Jyllands-Posten, hvorefter han brugte sin tid på sit kunstneriske virke.

Han er blevet hædret med talrige priser, blandt andet Danske Bladtegneres hæderspris.

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

Dagens mest læste