Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler
Sammen med en gruppe andre drenge og mænd dyrker Moumen Machlah fra Aarhus parkour. Han elsker frygten og nervøsiteten.
Moumen Machlah fra Aarhus behøver hverken ketcher, bold eller et fitnesscenter for at holde sig i form.
Han dyrker nemlig sammen med 40 andre aarhusianere en helt særlig sport, hvor det eneste man behøver er et par sneakers, et par shorts og byens grå beton. Faktisk er han cheftræner.
- Det er frihed. Det viser alle, at man kan gøre, hvad man vil, så længe man kan komme afsted med det, lyder det fra ham, da vi møder ham.
Læs også
Parkour hedder sporten, han dyrker. Her er træningshallen gaden og træningsredskaberne er, hvad end man møder på sin vej.
Sammen med de andre lader han sig nemlig ikke styre af konventionelle opfattelser, som at trapper for eksempel er noget, man går op og ned ad.
De bruger byen på en helt anden måde, og når de rykker sig gennem byen, ligner de mest af alt - en flok inspireret af Spiderman.
- Man går udenfor, og så finder man nogle sjove udfordringer, som er ude i det miljø, som man lever i, og så prøver man at få det bedste ud af det. Så det foregår uden, at der er alle mulige rammer og regler for, hvad man skal gøre og ikke gøre.
- Man går bare udenfor og tænker, hvad kunne være fedt at gøre her? Forklarer Moumen Machlah.
Hvor stammer parkour fra?
Der findes flere forskellige historier om, hvordan parkour er opstået. Men flere peger på, at vi skal tilbage til første verdenskrig, hvor franske soldater udviklede en ny måde at bruge landskabet og omgivelserne på ude på slagmarken.
Den metode udvikler sig sidenhen og bliver en fast del af det franske militærs træning.
I slutningen af 1980’erne tog franskmanden David Belle teknikkerne og overførte dem til hverdagen. David Belle og hans venner, der grundlagde den moderne parkour, var inspireret af asiatisk kampsport samt japanske tegnefilm. Det handlede nemlig om at bruge den kedelige grå by på en anden og ny måde.
Siden da tog det langsomt fart, og i takt med internettets udbredelse i slutningen af 1990’erne kom parkour rigtigt ud over de franske forstæder og til sidst grænser.
"Parkour" kommer af det franske ord "parcours", der kan oversættes til vej eller bane.
Man kommer ud for frygt og nervøsitet
De hopper fra mur til mur, langs trappegelændere og over alle udfordringer på deres vej.
For den utrænede ser det ikke helt ufarligt ud, men ifølge Moumen Machlah, så er det også noget af det, som gør parkour helt specielt.
- Jeg tror, at det parkour gør ekstraordinært godt, det er, at man kommer ud for frygt og nervøsitet, fordi man ofte, hvis man fejler, ikke har en madras eller skinnebensbeskytter til at hjælpe en, så det gør, at man tager tingene lidt mere seriøst, siger han.
Og så er det frigørende, at dyrker sporten.
- Det giver noget personlig frihed, og det giver en oplevelse af, at hvis man planlægger tingene rigtigt, og tænker dem godt igennem, så kan man gøre lige, hvad man vil. Derfor synes jeg, parkour er frigørende, afslutter han.