Morten er klimaaktivist på fuldtid

Morten Falborg Nordström havde aldrig forestillet sig, at han skulle lave aktivisme, men i dag er han fuldtidsaktivist i Extinction Rebellion, og han vil gøre sit for at redde klimaet – også hvis der skal tages drastiske metoder i brug.

De blokerer lastbilkørsel på oliehavnen, og limer sig fast til olieselskabers hovedkontorer. Drastiske metoder. Det er hvad aktivisten Morten Falborg Nordström fra Extinction Rebellion, beskriver gruppens fremgangsmåder som.

Men ifølge Morten er det med god grund.

- Jeg ser det som en klar nødvendighed, at vi bruger nogle lidt mere drastiske metoder som at blokere veje eller lime os fast til hovedkontoret ved Total, fordi vi står i en sindssygt alvorlig situation, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Tyer til civil ulydighed

Morten Falborg Nordström har taget kampen op mod klimakrisen som fuldtidsaktivist.

Han er både med til at demonstrere, skrive læserbreve og debattere på nationalt tv, men ifølge Morten har intet af det fået politiske beslutningstagere til at handle i det omfang, der er nødvendigt.

quote Det er det, vi snakker for, og vi håber, folk kommer med på den vogn hurtigst muligt.

Morten Falborg Nordström, klimaaktivist

Når alle andre veje til at opnå politisk indflydelse er udelukket, har han ikke noget imod at overtræde loven, fordi han tror så meget på sine moralske værdier. Og det bliver han ved med. 

- Alle andre demokratiske talerør, de er blevet brugt, siger han.

Derfor er han ikke blind for at iføre sig en gul refleksvest, bevæbne sig med banner og blokere broer. Det er ikke fordi Morten er perfekt, men han understreger, at han vil tage ansvar og gøre sit for at redde klimaet. 

Langt fra perfekt

- Jeg er godt klar over, at jeg ikke er perfekt. Der er der ingen af os, der nogensinde bliver, siger Morten Falborg Nordström.

Han tager nemlig også offentlig transport engang imellem og bor i en opvarmet lejlighed, som de fleste andre. 

quote Jeg har egentlig ikke lyst til at være sådan en hellig og frelst type, der går ind og påpeger, hvad andre gør.

Morten Falborg Nordström, klimaaktivist

Men han understreger, at det hele starter med de lette ændringer som at flyve mindre og skære ned på æg, mælk og kød eller droppe det helt. Det er ikke fordi, han vil fremstå som en frelst, hellig type, men han påpeger, at han ikke er blind for at sige det højt, når andre handler uhensigtsmæssigt.

Morten Falborg Nordström er ikke blind for at iføre sig en gul refleksvest, bevæbne sig med banner og blokere broer.
Morten Falborg Nordström er ikke blind for at iføre sig en gul refleksvest, bevæbne sig med banner og blokere broer.

- Når ens personlige valg har konsekvenser for andre væsener, så føler jeg mig nødsaget til at gå ind og påpege det og sige, at der er uhensigtsmæssigt, og at det ikke er retfærdigt.

De første 24 år af hans liv spiste han masser af proteiner i form af kød, mælk, æg. Han var heller ikke bleg for at gå med lædersko. Men de sidste tre år har Morten set det som en større og større nødvendighed at ændre på sine vaner for at gøre noget ved klimakrisen.

- Jeg har egentlig ikke lyst til at være sådan en hellig og frelst type, der går ind og påpeger, hvad andre gør, siger Morten Falborg Nordström.

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Dagens mest læste