Molslinje-kat ryger snart på internat: Ejer har ikke meldt sig

Ingen vil kendes ved den kattekilling, der blev fundet ombord på Molslinjen lørdag aften. Kattekillingen står nu til at skulle afleveres på internat

Skibsassistent Ivan Nørskov blev pludselig katteejer for en stund, da han lørdag aften opdagede en lille killing, der havde sneget sig om bord på Molslinjen. 

Killingen var uden ejer, og derfor har den siden da boet hos skibsassistenten, der havde mad, dyne, kattebakke og kattegrus liggende derhjemme. 

Men killingen vil naturligvis gerne hjem igen, så derfor tog Ivan Nørskov den tirsdag med til dyrlægen, som undersøgte om den havde indopereret en chip. Havde den det, ville ejeren kunne spores. 

Men dyrlæge Jens Christian Kudahl fra Højbjerg Dyreklinik kunne konkludere, at katten ikke havde en chip, og at da ejeren endnu ikke har henvendt sig, ser det nu ud til, at killingen ender på internat. 

- Den bliver hos mig lidt endnu, men på mandag ender den formentlig på internat, siger skibsassistent Ivan Nørskov til TV2 ØSTJYLLAND.

Her ses dyrlæge Jens Christian Kudahl fra Højbjerg Dyreklinik sammen med killingen. Han undersøgte, om den havde chip, men det havde den ikke. 
Her ses dyrlæge Jens Christian Kudahl fra Højbjerg Dyreklinik sammen med killingen. Han undersøgte, om den havde chip, men det havde den ikke.  Foto: Privatfoto

På Molslinjens Facebook-side er der nogle, der har tilbudt at tage sig af katten, men Ivan Nørskov foretrækker alligevel at aflevere kattekillingen på et internat. 

- Jeg kunne godt vælge at forære den væk, men jeg synes, det er fint, at de på internatet tjekker, om de, der gerne vil have den, også er i stand til at tage sig af den, siger Ivan Nørskov.

På internatet vil de tage et lille beløb for katten, og det, mener Ivan Nørskov, kan være med til at sikre, at killingen bliver overdraget til en familie, der er ordentligt indstillet på det ansvar, der følger med at have kat. 

Her kan du se Molslinjens efterlysning af killingens ejer på Facebook.

Laura Thomsen Luxury

Butiksejer lod kunder bytte julegaver under nedlukning: Torsdag kom han godt fra start i retsagen

20141104-103344-2-1920x1280we

play Havbrugsejer beskyldes for massiv forurening - nu begynder retsagen

Smukfest bøgeskoven

Festivaler kritiserer minister: Det giver ikke mening at planlægge forsigtigt

Vaccine dosis.

Professorer tror på behov for at skulle revaccinere mod corona

Mia Vester, kroniker

25-årig kroniker frygter at rykke bagud i vaccinekø: - Det er et hårdt slag

Lige nu
Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Sundhedsstyrelsen anbefaler nu AstraZeneca til borgere over 65 år