Mols-Linien udvider på kajen
Etablerer nyt færgeleje pga. øget trafik
Der bliver kun flere og flere af dem: Bilerne.
Derfor har Mols-Linien været nødt til at etablere endnu et færgeleje på Aarhus Havn for at imødekomme den øgede trafik.
Ifølge rederiets egne tal er antallet af personbiler, som skal med færgen fra Aarhus, stegt med 81 procent fra 2011 til 2013.
Sidste år kørte mere end 800.000 biler ombord på en af rederiets tre katamaranfærger i Aarhus.
Det stigende antal kunder i butikken skal nu betjenes med en ny, stor dobbeltrampe, som skal gøre det hurtigere for både biler og lastbiler at komme ombord.
- Den nye superrampe er det seneste led i en gennemgribende modernisering og udbygning af alle Mols-Liniens havneanlæg i Odden, Ebeltoft og nu Aarhus, skriver Mols-Linien i en pressemeddelelse.
Mols-Linien transporterer hvert år omkring 2,5 millioner passagerer fra Aarhus til Odden.