Minkavler overrasket over, at 13 vil fortsætte
Kun én procent af minkavlerne har søgt om at kunne genoptage driften. Men det er stadig flere, end en minkavler havde forventet.
13.
Det er ifølge Fødevarestyrelsen antallet af minkavlere, der har søgt om at sætte deres virksomheder i dvale frem til 2023, hvor det efter planen igen vil blive lovligt at avle mink i Danmark.
Det svarer vel at mærke kun omkring en procent af de mere end 1200, der modsat har søgt om erstatning og dermed endeligt lukker deres minkforretning.
Men selvom kun én procent har vist interesse i at fortsætte, kunne det sagtens have været langt færre. Sådan lyder det fra nu tidligere minkavler og bestyrelsesmedlem i Kopenhagen Fur Lars Eilertsen, der indtil efteråret 2020 var minkavler ved Lystrup.
- Med den måde, nedlukningen skete på og alt blev revet væk på, er alt grundlag og mulighed fjernet. Så det overrasker mig, at der er 13 frem for færre.
Danske minkavlere producerede nogle af de mest eftertragtede minkpelse i verden, men i efteråret 2020 stoppede det hele, da regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen besluttede at aflive alle mink i Danmark.
Kan man starte op igen?
I de seneste måneder har minkavlere over hele landet skulle gøre op med sig selv, om de ville forsøge at genstarte deres landbrug. Men det er mere teoretisk end praktisk muligt, lyder det fra Lars Eilertsen.
- Det var et verdensledende og dybt professionelt erhverv, hvor hele grundlaget for at genskabe det er blevet revet væk.
- Avlsdyr, auktionshuse, fodercentraler - alt er rykket væk. At skulle starte op igen er ikke at skulle starte op fra nul, men fra et minus.
Læs også
Lars Eilertsen har ikke selv søgt om at kunne genoptage sin minkavl, og han tror heller ikke, at alle de 13, der har søgt om det, vil holde fast.
- Alle 13 kan nå at tage erstatningsordningen i stedet for. Men den modsatte vej kan man ikke.
- Jeg skal ikke udtale mig på deres vegne, men jeg tror, at nogle af de 13 har valgt dvaleordningen for at få en pause og se, hvad der sker inden 2023.
Men alene det, at så få har valgt at opsøge muligheden for at genoptage minkavlen, kan være en stor udfordring for de 13, mener Lars Eilertsen.
For alt det, som flere end 1.200 minkfarme tidligere kunne samarbejde om, vil de fra 2023 kun være ganske få om.
En langsommelig proces
Lars Eilertsen selv har valgt at søge om at få erstatning og venter stadig på at få den. Afklaringen har han således stadig ikke fået, og han ved rent faktisk ikke, hvor meget han i sidste ende vil få udbetalt.
- Vi får dagen og natten til at gå med gøremål, men det er et tomrum at gå i, fordi vi gerne vil være afklaret. Men der går mange år, inden det er færdigt, siger han.
Han frygter, at det kan tage 6-8 år, inden der er sat et endeligt punktum.
Læs også
Sideløbende med den proces bliver det i øjeblikket undersøgt i Minkkommissionen, hvad der skete i den politiske proces, der ledte op til aflivningsordren.
En ordre, der som bekendt ikke viste sig at være 100 procent lovlig, da flere minkfarme, end den daværende lov tilladte, blev pålagt at slå dyrene ned.
Et af de store uafklarede spørgsmål er, hvem der i første omgange foreslog, at alle mink - inklusiv avlsdyr - skulle slås ned. Men det er der indtil videre ikke nogen af de adspurgte vidner i kommissionen, der kan huske.
- Det er flere gange meldt ud, at det i deres øjne var den eneste rigtige beslutning at tage. Så kan jeg ikke forstå, at der ikke nogen i det lokale, der vil række hånden op sige, at de tager ansvaret for det.
- Når jeg er med til at tage nogle store beslutninger, vil jeg også godt have rosen for den bagefter. Men det er der ikke rigtig nogen, der vil lige nu, siger Lars Eilertsen.