Millionordre til Terma

Kæmpe radarordre på vej fra Asien

Teknologiproducenten Terma i Lystrup har netop fået en millionordre på 114 radarsystemer, der skal sætte op i Asien.

- Det er ikke noget, der sker hver dag, Vi får tit mindre radarordre fra en op til ti radarer, men det er sjældent, at vi kommer op i denne størrelse, fortæller kommunikationsdirektør i Terma Kasper Rasmussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Radarsystemerne til et tocifret millionbeløb skal bruges til kystovervågning, og bliver bygget i Danmark specielt til kunden.

Terma kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke oplyse, hvem kunden er.

- Når vi snakker om kystovervågning, så er det ikke sikkert, at landet ønsker at oplyse, hvordan og hvor produkterne skal bruges, siger Kasper Rasmussen.