Millionerstatning til Midttrafik

Indgår forlig om defekte dankortautomater

Skandalen med de defekte dankortautomater i bybusserne i Aarhus er nu endeligt slut. Midttrafik har indgået et forlig med den tyske leverandør Höft & Wessel. Det skriver JP Aarhus.

Direktør i Midttrafik, Jens Erik Sørensen, vil ikke oplyse, hvor stor erstatningen til Midttrafik er. Men han er tilfreds med størrelsen

- Det er i millionstørrelsen, siger Jens Erik Sørensen til JP Aarhus

Læs også: Slut med dankort i bybusserne

Dankortautomaterne blev installeret i 2008, men kom aldrig til at virke efter hensigten. Alt for mange passagerer oplevede, de ikke kunne betale for deres billetter med Dankort.

Systemet blev ellers forsøgt opgraderet flere gange, men forgæves. Derfor fjernede Midttrafik muligheden for at betale med Dankort i bybusserne i 2012.

Det kostede Midttrafik 24 millioner at installere de nye billetautomater i 2008.

Læs også: Billetautomater skal opgraderes