Millioner til Malmros-film
Ny Malmros-film foregår igen i Aarhus
16. jan 2012, kl. 16:36
Mere end 30 dage gammel
Den aarhusianske filminstruktør Nils Malmros har fået en kærkommen økonomisk håndsrækning fra Den Vestdanske Filmpulje.
Ifølge Aarhus Kommune er det netop besluttet, at filmen får to millioner kroner i støtte. Optagelserne, der også denne gang finder sted i Aarhus, går i gang til sommer.
Efter sin seneste film, Kærestesorger, proklamerede Nils Malmros, at der ikke kom flere film fra hans hånd. Men siden har den aarhusianske instruktør altså skiftet mening.
Den nye film betegnes af Nils Malmros selv som sit livs vigtigste film. Den skal både optages på locations og i studie i Aarhus.