Militærfly i 700 meters højde: Øvelse i luftrummet over Østjylland i dag

Militæret flyver i dag lavt over de østjyske byer Randers og Aarhus som led i en øvelse, der har til formål at teste flyenes sikkerhedsforanstaltninger i byområder.

I tidsrummet 12.30 til 14.30 vil det fredag være muligt at spotte store militærfly i helt ned til 700 meters højde i Østjylland.

Det skyldes, at forsvaret i dag tester sikkerhedsforanstaltningerne i deres store transportfly C130J Hercules, fortæller presseofficer i Flyvetaktisk Kommando, major Morten Jensen.

- Vi flyver nogle gange steder, hvor folk ikke vil os det godt, og derfor har vi nogle sikkerhedsforanstaltninger, så vi kan beskytte os mod eksempelvis missilangreb og den slags, siger Morten Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Flyene lettede allerede kort efter klokken 11, og de flyver i skrivende stund til andre dele af landet som led i testningen af sikkerhedsudstyret.

De starter blandt andet med at flyve til Tranum i Nordjylland, hvor de skal teste flyets missilafværgelsessystem, der fungerer ved, at flyet affyrer nogle ildkugler - kaldet flares - ud i luften, der afleder missilet fra flyet.

Turen går derefter over Kalundborg inden de kredser over Østjylland i tidsrummet 12.30 til 14.30. 

Følgende er et udsnit af flyenes rute over det danske land i dag. Det forventes, at flyene vil kredse lidt over både Aarhus og Randers i forbindelse med testningen af udstyret.
Følgende er et udsnit af flyenes rute over det danske land i dag. Det forventes, at flyene vil kredse lidt over både Aarhus og Randers i forbindelse med testningen af udstyret.

Tester baggrundsstøj i Østjylland

Der er en helt særlig grund til, at flyene svinger over netop Aarhus og Randers i forbindelse med øvelsen. De skal nemlig teste systemet i tætbeboede områder.

- Vi kommer til at kredse lidt over Aarhus og Randers, da vi skal teste systemet med meget baggrundsstøj. Alt elektronik skaber en baggrundsstøj på vores udstyr, og der er meget mere af den støj i byer end på landet eller over havet, og det er det vi skal teste, siger Morten Jensen.

Øvelsen vil ifølge Morten Jensen ikke være til gene for borgerne i Aarhus og Randers, men det vil være muligt for flyentusiaster, fotografer og andre interesserede at få et godt glimt af de store maskiner, da de vil flyve helt ned til en højde af 2000 fod - svarende til cirka 700 meter.

Hvad er en C130J Hercules?