TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
28. jul 2017, kl. 12:40
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mies studie krævede 11,7 i snit: Jeg synes det er noget fis

Mie Mølgaard Andersen kom ind på sit drømmestudie trods et adgangsgivende gennemsnit på 11,7

Mie Mølgaard Andersen
Foto: TV2 ØSTJYLLAND/Privatfoto
  • Rasmus Dyrberg Hansen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

For at komme ind på Cognitive Science på Aarhus Universitet skal du være enten ualmindeligt godt begavet, ualmindeligt flittig eller en kombination af begge.

Det er den uddannelse på Aarhus Universitet, der krævede det højeste gennemsnit at komme ind på; 11,7. Det er samtidig den uddannelse, der på landsplan krævede det fjerdehøjeste snit. 

Aarhus Universitet studerende
Læs også:
Her er de højeste adgangskrav på Aarhus Universitet

21-årige Mie Mølgaard Andersen er blevet optaget. Hun søgte med et gennemsnit på 12,0, som hun havde fået ved for det første at have strålende karakterer fra gymnasiet med i bagagen, og dernæst fordi hun måtte gange sit gennemsnit, da hun er startet inden for to år og har haft fem A-fag.

- Cognitive Science var det eneste, jeg ville, og det var det eneste, jeg havde søgt ind på. Da jeg så snittet på 11,7 i morges tænkte jeg ’hold da op’, for jeg havde jo regnet med, at mit gennemsnit ville være nok, men det blev tættere på, end jeg troede, siger Mie Mølgaard Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Hendes gennemsnit er blevet så højt på grund af en generel glæde ved at gå i skole. 

studerende studie læse eksamen
Læs også:
Flere end 9.800 har søgt Aarhus Universitet som drømmestudie

- Jeg har altid været meget en 12-talspige, kan man sige. Jeg går meget op i det, og det har ikke været så svært for mig – måske fordi jeg virkelig godt kan lide at gå i skole. Det giver mig noget at få gode karakterer, og jeg har altid gået efter det, siger hun.

Er ikke særligt smart

Selv om det altså var Mie Mølgaard Andersen gymnasiegennemsnit, der afgjorde, at hun kunne komme ind på drømmestudiet, synes hun ikke nødvendigvis, at det er særligt smart, at det kræver et gennemsnit på 11,7 at komme ind.

- Generelt synes jeg egentlig, det er noget fis, at det tæller så meget - for det har ikke noget at gøre med hvor svære uddannelserne er, det handler kun om hvor populære, de er, siger Mie Mølgaard Andersen. 

drone droner northside overvågning
Læs også:
Aarhus Universitet leverer drone til brug nær Nordpolen

Efter et enkelt sabbatår er Mie flyttet fra Horsens til Aarhus for studiets skyld, og nu glæder hun sig til at komme i gang. At hendes medstuderende nu bliver nogle, der kommer med et ligeså højt karaktersnit i bagagen, ser hun kun som en fordel.

- Det bliver lidt svært, at man ikke er en af de bedste, men det gode er, at vi alle skal lære noget nyt, og at jeg tror, at alle kommer til at være meget engagerede. Jeg synes studiet lyder mega spændende, og i fremtiden kunne jeg godt tænke mig at lave noget forskning. At bruge tal til at finde tendenser i samfundet, det synes jeg er interessant, siger hun.

facebook twitter mail

Mest sete

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Henriette Toftegaard Jensen

    Henriette er chokeret: Får vi nu alligevel et lugtende biogasanlæg som nabo?

  • Jens Sehested

    Historisk bro slår revner: Nu skal Jens køre en stor omvej - hver dag

  • politi Edwin Rahrs Vej

    Nu forklarer politiet, hvorfor 'dødskryds' stadig er uden automatisk bødekamera

  • 20190510-105528-3-4718x3140ma

    Flere uheld giver tæt trafik på motorvej

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • Aarhus Universitet

    Institution varsler massefyringer efter nye sparekrav

  • 20201214-095721-A-5884x3922ma

    Fiskespil tilbagekaldes: Kan kvæle børn

  • letbane med transparent baggrund

    Letbanen aflyser efter nedfaldne køreledninger

  • kæbeoperation

    Kræftpatienter har ikke fået vigtig besked fra sygehuset

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Christian Budde

    Kommunen forbyder TikTok: Mon det påvirker klamydia-strategien?

  • råge råger fugl fugle

    De larmer og skider: Kommune tager nyt våben i brug mod forhadt fugl

  • 20180808-100537-A-1920x1247we

    Mistanke om skadedyr i brødet lukker dagligvarebutik på ubestemt tid

  • 20211025-181904-L-6000x4000ma

    Musikhuset aflyser for anden gang: Den ene er syg - den anden er indlagt efter et fald

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok