Michelinstjerner i Salling

Spansk gourmetkok tryllede i varehus-bistro

01:48

1 af 2

Der er sikkert ikke mange af Sallings kunder, der forventer at få serveret gourmetmad tilberedt af en international Michelin-kok, når de besøger varehusets bistro.

Ikke desto mindre kunne de spisende gæster i Sallings tagetage torsdag sætte tænderne i spansk tapas tilberedt af kokken Andreu Genestra fra Mallorca.

For den spanske stjernekok er det lige meget, hvor gæsterne indtager hans mad. Derfor var han glad for at kunne indtage Sallings køkken.

- Det er lige meget, om det er på en restaurant, om det er i Salling, eller hvor det er. Jeg sætter bare pris på folkets passion, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: VM: Kok havde ovnproblemer

I løbet af eftermiddagen besøgte blandt andre de to aarhusianske pensionister Kirsten Larsen og Annalise Storgaard Sallings bistro. De to kvinder laver ofte spansk tapas til hinanden.

Under torsdagens besøg var de begge meget begejstrede for den mad, de fik serveret.

- Det ser meget delikat ud. Meget lækkert og indbydende, siger Kirsten Larsen, mens Annalise Storgaard supplerer:

- Der er ingen tvivl om, at det er helt fantastisk. Der er masser til smagsløgene.

I videoen øverst i artiklen kan du se et tv-indslag om stjernekokken Andreu Genestras besøg i Salling.