Mettes blendede afføring sprøjtes ind i andres tarme: - Det er epokegørende
Bioanalytiker vinder pris for 'lortejob'
Forestil dig at modtage frisk, menneskelig afføring, nøje veje, blende og filtrere afføringen, og så fryse resultatet ned, så det kan sprøjtes op i endetarmen på et andet menneske.
Ovenstående er en del af bioanalytikers Mette Mejlby Hansens job, og hun er så god til det, at hun netop har modtaget en pris for sit arbejde.
Mere specifikt har Mette Mejlby Hansen strømlinet en proces, hvor afføring fra donorer håndteres og klargøres til patientbehandling.
90 % helbredes
I manges øjne er det måske et besynderligt job, men det er også et meget vigtigt job.
I senere år har forskere fundet ud af, 9 ud af 10 patienter med gentagne tarminfektioner (Clostridium difficile) bliver raske efter at have fået transplanteret afføring fra en rask person ind i tarmen.
Selve transplantationen, der blandt andet udføres på Lever,- Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH), er forholdsvis enkel.
Læs også
Håndteringen af afføringen fra raske donorer er til gengæld en både tidskrævende og udfordrende opgave, og det er den proces, som Mette Mejlby Hansen har optimeret.
- Vi får oparbejdet et lager, så vi kan tage alle de syge patienter ind, og i stedet for igen og igen at give dem en antibiotikabehandling, der ikke virker, har vi mulighed for at give dem en fæcestransplantation, siger Mette Mejlby Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Vil skabe biobank
Prisen, hun har modtaget, er 'Region Midtjyllands Initiativpris 2018'. Prisen gives til en ny løsning, som skaber værdi for borgerne i Region Midtjylland.
Regionsrådsmedlem og priskomitémedlem Annette Roed (S), kalder Mette Mejlby Hansens arbejde for epokegørende.
- Det, Mette, har gjort, er, at hun har rationaliseret de arbejdsgange, der er i forhold til donorafføring, så transplantationerne til syge mennesker bliver nemmere, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det lyder måske grænseoverskridende, men at transplantere de sunde tarmbakterier, der er i afføringen, til mennesker med langvarige infektionssygdomme, har vist sig at medføre, at patienterne bliver raske.
Fra toilet til nedfrysning
En donorafføring kan blive til mange donationer, men der er flere led inden afføringen bliver til det ønskede resultat.
- Det starter med, at en donor går på toilet derhjemme og kommer ind med afføringen inden for to timer. Så vejer jeg afføringen og finder ud af, hvor mange donationer, der kan blive til, og så begynder jeg at oprense det, siger Mette Mejlby Hansen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det sker ved hjælp af en stavblender og filtrering, og til sidst ender jeg med at have en vandig opløsning, der kan bruges til en fæcestransplantation. Opløsningen fryses ned, og så er den klar til brug, når nogen har brug for den.
Målet er at opbygge et lager af frossen fæces - en biobank.
Afføring skal være frisk
Fra donoren har været på toilet, må der højst gå to timer, før resultatet afleveres på hospitalet.
- Bakterierne i afføring er meget følsomme over for ilt og ændringer i temperaturen, siger Mette Mejlby Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Donorerne bliver fortrinsvis fundet blandt bloddonorer. I forbindelse med at donorerne giver blod, bliver de spurgt om de også vil donere afføring, og hvis svaret er ja, inviteres de til en screening, som skal klargøre, om de også kan blive 'lortedonorer'.
Mette Mejlby Hansen er godt klar over, at hendes job er lidt anderledes end så mange andres, men det er ikke noget, hun tænker over til daglig.
- Jeg arbejder med det her under lukkede forhold, så kan man ikke lugte noget, og jeg har efterhånden lavet rigtig mange oprensninger. Det er mest, når jeg ser andre folks reaktion, når jeg siger, hvad jeg laver, at jeg bliver mindet om, at det er anderledes job, siger Mette Mejlby Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.