Medom låner fra Søren Pind: Slut med weekend-mails

Medarbejderne i Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune kan se frem til rolige weekender

Det skal være slut med at blive arbejdsrelateret forstyrret i sine weekender. I hvert fald i Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, hvis det står til rådmand Thomas Medom (SF).

Han vil på forsøgsbasis indføre et SMS- og mailstop i weekenderne. 

- Alt for mange går ned med stress, og vi er nødt til at få en bedre balance mellem arbejde og fritid. En ting er at arbejde i fritiden, men når man også forstyrrer kollegaer uden for almindelige arbejdstid, rykker vi ved de forventninger, vi har til hinanden som medarbejdere og chefer. Jeg synes, det er vigtigt, at alle har tid og mulighed for at prioritere familien, fritidsinteresser og være en del af andre fællesskaber end på arbejdspladsen. Det tror jeg også giver mere overskud, når vi så er på arbejde, siger Thomas Medom i en pressemeddelelse. 

Hvis du synes, du har hørt om det før, er det ikke så mærkeligt. Det er nemlig en idé, der er sakset fra Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind, der fra juni 2017 har igangsat et lignende initiativ.

Thomas Medom er da også ærlig omkring, hvor inspirationen kommer fra. 

- Det er ikke hverdagskost, at Søren Pind og jeg er enige i politik. Han har dog efter min mening fat i noget af det rigtige her, noget som rækker ud over vores klassiske politiske diskussioner. Jeg mener, at tiden er til, at vi tager en grundlæggende diskussion om, hvad det er for et samfund, vi ønsker. Vi stopper op og siger ro på, og som øverste chef for 4000 medarbejder siger jeg, at det er vigtigt, at vi få en bedre balance mellem arbejde og fritid, siger Thomas Medom.

Han forventer, at forsøget vil give gladere medarbejdere, som får bedre mulighed for at koble af i weekenderne og engagere sig i deres familie og fritid.

Forsøget begynder fra 1. januar 2018 og fortsætter et halvt år frem, hvorefter der skal evalueres.  

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9036

play Kæmpe sten i Gudenåen skaber debat: - Det er jo fuldstændig galimatias

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit

Jakob Ellemann-Jensen

Ellemann vil åbne til maj efter vaccination af alle over 50 år

inger_kjaer_hoejbjerg_0

Vildskov vækker følelser: - Debatten har en hård og uforsonlig tone