Medarrangør: Det er overvældende
Østjyder byder flygtninge og asylansøgere velkommen i Danmark
- Det er over al forventning.
Sådan lyder det fra Tanja Valentin Jensen, der er medarrangør begivenheden #RefugeesWelcome - Aarhus, der lørdag fandt sted i Aarhus.
Klokken 11.00 mødtes flere tusinde østjyder ved Vor Frue Kirke i Aarhus, hvor de i en solidaritetsmarch gik samlet op til Botanisk Have, hvor der var arrangeret en stor velkomstfest med musik og taler.
- Det var overvældende. Der var rent faktisk et tidspunkt, hvor jeg fik en lille tåre i øjet, siger Tanja Valentin Jensen.
Tusinder byder flygtninge velkommen i Aarhus
Ifølge Østjyllands Politi har op mod 5.000 personer deltaget i arrangementet i Botanisk Have.
- Det er vildt, at der er kommet så mange. Folk kommer med kager og kaffe, som bliver delt gratis ud, så er der indsamling nede bagved, og ellers prøver vi at skabe musik og glæde, og det er det, vi skal nyde sammen nu, siger Tanja Valentin Jensen.
Lignende begivenheder har lørdag sted flere steder i Europa. Arrangementet i Aarhus har som sådan ikke noget at gøre med den aktuelle situation i det sydlige Danmark at gøre. I stedet er det for at give flygtninge og asylansøgere, der allerede er her, en god oplevelse.
Du kan se interviewet med Tanja Valentin Jensen i videoen øverst på siden.