Maraton-koncert for 60-årig
Da klaverprofessor Anne Øland fredag fylder 60, er det til toner af 53 pianister, der spiller i ni timer.
Fra 11-18 fredag spiller 53 pianister i Musikhuset Aarhus for at fejre klaverprofessor Anne Øland. Hun fylder rundt.
Det er nuværende og tidligere elever i alle aldre samt prominente pianist-kollegaer, som hylder fødselaren ved at komme forbi på dagen og give et nummer eller to hver.
- Jeg har altid elsket at undervise. Jeg glæder mig uafbrudt over samværet med alle mine studerende og mit arbejdsforhold til dem. Jeg elsker at opleve, at de lærer at forstå, lærer at mærke sig selv, lærer at udvikle eget spil, lærer at arbejde og lærer at lytte, siger Anne Øland.
Hun er ved siden af sit arbejde som underviser også en dygtig koncertpianist.
Se og ikke mindst hør, hvordan det hele gik for sig. Det er i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND fra klokken 19.30.