Mange flere besøger Aros i juli end normalt
Det aarhusianske kunstmuseum Aros er på vej mod en af deres bedste måneder nogensinde. Besøgstallene er oppe med omkring 60 procent i forhold til juli sidste år.
- De første tre uger af juli, har vi haft cirka 60 procent flere besøgende, så det jo helt fantastisk, siger Henrik Ochsner fra Aros.
Læs også
Det danske sommervejr, der i den grad har lagt op til indendørsaktiviteter, kan være en af de store grunde, til den enorme stigning i besøgende.
- Vi har haft nogle gode udstillinger i løbet af sommeren, men sommervejret har også spillet en rolle, siger Henrik Ochsner.
Kan blive en af de bedste måneder nogensinde
Den store stigning i antal af besøgende er helt ekstraordinært, og ifølge Henrik Ochsner så kan det blive en af de bedste måneder nogensinde.
- Lige nu ser det ud som om, at juli ryger ind på top-10 over måneder med flest besøg, siger Henrik Ochsner.