Mand snuppet midt i tyveri: Politiet handlede hurtigt
En 40-årig mand blev taget på fersk gerning midt i tyveri
21. aug 2017, kl. 11:01
Mere end 30 dage gammel
En 40-årig mand blev taget på fersk gerning, da han søndag eftermiddag var i fuld gang med at bryde ind i en virksomhed på Klosterport i Aarhus.
Manden havde ifølge Østjyllands Politi knust en rude og var gået ind i bygningen.
Han opgav sit ærinde - formentlig på grund af en alarm - og forlod virksomheden via brandtrappen.
Læs også
Venstre vil tillade peberspray: Skal skabe mere tryghed
En vaks borger tippede fluks politiet, som kunne anholde den 40-årige, da han var ved at forlade adressen.
Manden er sigtet for indbrud, og han fremstilles mandag i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.