Mand og kvinde fængslet efter drabsforsøg

En 39-årig mand blev overfaldet med en kniv og en flaske i Aarhus onsdag. To personer er varetægtsfængslet

En 21-årig kvinde og en 29-årig mand er sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet i fire uger. Det sker, efter at de angiveligt overfaldt en 39-årig mand i den centrale del af Aarhus onsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Tholstrup-Jørgensen torsdag eftermiddag.

De to sigtede blev varetægtsfængslet frem til 3. august ved et grundlovsforhør.

Vagtchef Stig Heidemann kunne tidligt torsdag morgen fortælle, at politiet havde anholdt de to personer.

Overfaldet fandt sted på Klostertorvet, hvor de to er mistænkt for at overfalde manden med en kniv og en flaske. Politiet vurderer, at der er tale om et opgør i misbrugsmiljøet.

Mand fik flænge i halsen

- Manden får en dyb flænge i halsen og en flænge i baghovedet i forbindelse med overfaldet, så vi vurderer, at der er tale om drabsforsøg, fortæller vagtchef Stig Heidemann.

- Alle tre involverede er i forvejen kendt af politiet som en del af misbrugsmiljøet i Aarhus, tilføjer han.

Den 39-årige mand blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor han er blevet behandlet for sine skader.

Eva Damholdt

Evas bolig skal sælges: - Det kommer til at ødelægge mit liv

fitness udenførs

Fitness rykker uden for: Kom til dans og styrketræning i alt slags vejr

Endelave Kaninoen

Gratis færger tiltrak tusindvis af ø-turister: Borgmestre takker nej til endnu en omgang

auh

Regeringen genindfører rettigheder: - Der er rum til at åbne

Bianca Skouboe 1 (1)

Bianca undrer sig: - Jeg har bevist, jeg kan arbejde uden at smitte

image00006

play Video: Få en eksklusiv rundtur på spritny hurtigfærge