Mand idømt fængsel - narrede kvinde til sex

En 19-årig mand er blevet frikendt for voldtægt, men dømt seks måneders fængsel for at tilsnige sig samleje med en jævnaldrende kvinde.

Torsdag er en mand blevet dømt i en opsigtsvækkende sag, der udspringer af en episode i et sommerhus i Odder.

Episoden fandt sted i januar i år, og manden er blevet dømt for at have narret en kvinde til samleje i sommerhuset. Kvinden forvekslede manden med en anden.

Den 19-årige blev idømt seks måneders fængsel i sagen, hvor han har nægtet sig skyldig.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I sommerhuset mødtes den 19-årige med tre venner og to jævnaldrende kvinder. Ifølge politiet gik den ene kvinde frivilligt i seng med den dømtes ven på det ene værelse i sommerhuset.

Byttede værelser uden at fortælle det

Den dømte selv var sammen med den anden kvinde på et andet værelse. Senere var der snak om, hvorvidt de skulle prøve at bytte partnere, men det sagde kvinderne nej til.

- Om natten, mens kvinderne var udenfor, byttede de to mænd værelser uden at fortælle det. Den 19-årige havde efterfølgende sex med den anden kvinde, som troede, at det stadig var vennen, der lå i sengen. Da hun opdagede, at det var den 19-årige, skyndte hun sig ud af værelset, og umiddelbart efter tog hun hjem og kontaktede politiet, skriver Østjyllands Politi.

Den 19-årige blev anholdt samme dag, og han var tiltalt for voldtægt efter den ny samtykkelov, men retten mente ikke, at der havde været forsæt til voldtægt. 

Statsadvokat og dømte afgør om sag skal ankes

Ifølge Anklager Jesper Rubow er det op til statsadvokaten, om sagen skal ankes:

- Den forurettede havde kort forinden episoden afvist at have sex med den 19-årige, han byttede bevidst seng med sin ven uden at give besked, og han tilkendegav på intet tidspunkt, hvem han var, eller sikrede sig kvindens samtykke, da de lå i sengen. Derfor lød vores tiltale på voldtægt. 

- Det mente retten dog ikke, han kunne dømmes for, da han manglede fortsæt til voldtægt. Det er nu op til statsadvokaten, hvorvidt sagen skal ankes,  siger specialanklager Jesper Rubow i pressemeddelelsen.

Den 19-årige har ifølge politiet udbedt sig betænkningstid i forhold til, om sagen skal ankes.


Mallorca

liveblog COVID-19 LIVE: Snart kan du komme på charterferie igen

Lars Østergaard

play Østergaard efterlyser viden: Ingen ved, om sognenedlukninger virker

Rygeforbud VTR 1930 Still (1)

play Tobaksfri skoletid: Elever frygter kontrol og overvågning

Oskar og Bertram

play Endelig kom den store dag: Oskar og Bertram fik tårerne til at trille

20200925-111828-L-1920x1280we

Kraftige regn- og tordenbyger rammer dele af Danmark søndag aften

Politi

71-årig fundet i god behold

Dagens mest læste