Mand dræbt i knivstikkeri nær Aarhus
En mand er mandag eftermiddag død, efter at han blev stukket med kniv i en lejlighed i Hasselager ved Aarhus
3. sep 2018, kl. 18:23
Mere end 30 dage gammel
Klokken 15.09 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et knivstikkeri på en adresse i Hasselager syd for Aarhus.
Da politiet kom frem, fandt betjentene en livløs og blødende mand. Han blev kørt på skadestuen, hvor han afgik ved døden.
Manden, der ringede 112, befandt sig stadig i lejligheden. Han blev anholdt i forbindelse med drabet.
Læs også
Motorcyklist legede færdselsbetjent og fik fire klip
- Der er fortsat patruljer og efterforskere på adressen. Vi er i færd med at efterforske sagen og kontakte de pårørende, oplyser Østjyllands Politi tidligt mandag aften til TV2 ØSTJYLLAND.
Østjyllands Politi har i skrivende stund ikke yderligere kommentarer til sagen.