To mænd varetægtsfængslet i sag om skud mod knivbevæbnet mand
Grundlovsforhør med 52-årig mand, der fredag blev skudt i benet af politiet, blev holdt bag lukkede døre.
En dommer ved Retten i Aarhus valgte lørdag eftermiddag at lukke dørene i en sag om en knivbevæbnet mand, der fredag blev skudt i benet af politiet.
Dommeren imødekom politiets anmodning om såkaldt dobbeltlukkede døre, så heller ikke sigtelsen læses op i et åbent retsmøde.
Østjyllands Politi har dog tidligere lørdag oplyst, at den 52-årige mand sigtes for drabsforsøg.
En 40-årig formodet medgerningsmand sigtes for medvirken til drabsforsøg. Begge blev på retsmødet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Østjyllands Politi til Aarhus Stiftstidende.
I retten med krykke
De to mænd sad ved grundlovsforhørets begyndelse side om side med deres forsvarsadvokater.
Den 52-årige, der fredag gik bag om politiets afspærring ved en demonstration i det vestlige Aarhus, støtter sig til en krykke.
Bag ham sidder den 40-årige mand iført en sort joggingtrøje. En tolk var indkaldt for at oversætte spørgsmål og svar til de sigtede mænds modersmål.
Natten til lørdag har været præget af flere uroligheder i og omkring Gellerupparken i det vestlige Aarhus i forlængelse af episoden fredag eftermiddag.
Dommer lukkede ned for protester
De to mænd havde ikke noget imod, at sigtelsen blev læst op i et åbent retsmøde, lød det fra de to forsvarsadvokater.
Men det havde anklager Jesper Rubow.
Han sagde, at det kan skade sagens opklaring, at detaljerne kommer frem i offentligheden.
- Der er så mange detaljer i sigtelsen, så hvis de kommer frem, kan de på afgørende vis hindre opklaring af sagen, sagde anklageren.
Han sagde, at der i sigtelsen også er nogle detaljer omkring politiets skud mod den 52-årige, som kan forstyrre Den Uafhængige Politiklagemyndigheds efterforskning af episoden.
Pressen protesterede mod, at dørene lukkes.
Men dommeren, Joy Winter, fulgte anklagerens anmodning og besluttede, at offentligheden ikke må høre detaljerne i sigtelsen.
- Jeg følger anklagerens begæring. Sagens behandling i et åbent retsmøde kan hindre sagens opklaring, lød det.
Det er uvist, hvordan de to mænd stiller sig til sigtelsen.
FAKTA: Hvornår må politiet bruge skydevåben?
I forbindelse med en Stram Kurs-demonstration fredag trak politibetjente deres våben, da en mand truede med en kniv.
Efter flere advarsler og et advarselsskud blev manden ramt af skud i benet og faldt om på jorden. Det skete i Gellerupparken i Aarhus.
Episoden skal undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som bliver involveret, når politiet har afgivet skud.
Reglerne om politiets brug af skydevåben fremgår af Politilovens paragraf 17.
Læs her, hvornår politiet må bruge skydevåben:
* Skydevåben må anvendes for at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på en person.
* Betjente må også skyde for at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådrager sig alvorlige helbredsskader.
* Er der påbegyndt eller overhængende fare for et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg, må der affyres skud.
* Politiet må skyde, hvis det sikrer pågribelsen af personer, der har eller mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på en person.
Det gælder, medmindre der ikke skønnes at være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådant angreb.
* Politiet må skyde for at sikre pågribelsen af personer, der har eller mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg.
* Der må skydes for at sikre pågribelsen af personer, der har eller mistænkes for at have begået alvorlige forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder.
* Politiet skal så vidt muligt advare vedkommende først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud.
* Hvis der er nærliggende fare for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun skydes i yderste nødstilfælde.
Kilde: retsinformation.dk.
Ritzau
