To mænd idømt fængsel for maskinpistol og afpresning

Det var i februar, at en 24-årig mand afpressede en anden og besad en maskinpistol. Han skal nu i fængsel

To mænd på 24 og 26 år er tirsdag blevet idømt fængselsstraffe ved Retten i Aarhus.

Den hårdeste straf på to års fængsel fik 24-årige Amanuddin Waziri, som blandt andet blev dømt for at have besiddet en maskinpistol og for afpresning.

Den 26-årige mand blev idømt otte måneders fængsel. Det oplyser anklager i sagen Mette Fladkjær. 

Han blev frifundet for besiddelse af maskinpistolen, men blev dømt for afpresning og trusler.

De to mænd havde sammen blandt andet afpresset en tredje person til at udlevere penge. Mændene havde opsøgt den tredje i personens lejlighed i Viby.

Her havde Waziri truet:

- Har du læst avisen og set episoden, hvor en person havde fået skåret sine fingre over?

- Hvis vi finder X, så vil han få klippet fingrene og senerne over, så han ikke kan gå.

Det skete i februar i år. Det var også i februar, at Waziri havde været i besiddelse af maskinpistolen samt tilhørende ammunition. 

Waziri har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke sin dom. Den 26-årige mand valgte derimod at modtage sin dom.

Ud over de otte måneders fængsel blev han også idømt en betinget udvisning af Danmark.

Den betingede udvisning vil kunne udløses og gøres ubetinget, hvis den 26-årige senere bliver straffet for kriminalitet.

90414802_2842243999193987_995621003155472384_n

play Marie-Louise holder midnatsåbent: - Nu bliver jeg herre i eget hus igen

hest2

play Naturpark beskyldt for misrøgt af heste: Afviser alle anklager

Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Ny vaccine kan først leveres i april

IKEA

play Derfor åbner IKEA ikke i morgen

IMG_4408

Vinder MGP med sang om søster med handikap: - Jeg gad godt skrive en sang om de særlige

Skærmbillede 2021-02-28 kl. 15.01.43

play Forpremiere: Ny serie følger familie, der har købt en hel zoo