Lyn slog ned i Flemmings have og flækkede træ

Natten til tirsdag slog et lyn ned i en stort vandgran i Flemming Maanssons have i Tranbjerg syd for Aarhus.

Det var ikke meget søvn, Flemming Maansson og konen fik natten til tirsdag. Et ordentligt tordenvejr lå nemlig over Tranbjerg og familiens hus.

- Der var en masse brag. Det var brag på brag, det var helt ubeskriveligt. Det var store kræfter, siger Flemming Maansson.

Det var først tirsdag morgen, at Flemming opdagede, at lynet havde ramt træet og sendt træstumper rundt i de omkringliggende haver.
Det var først tirsdag morgen, at Flemming opdagede, at lynet havde ramt træet og sendt træstumper rundt i de omkringliggende haver.

Familiens hund var bange og krøb op i sengen, hvor den blev beroliget. 

- Vores vækkeur begyndte at blinke, for strømmen var gået. Relæet var slået fra, så jeg satte det til og gik i seng igen, siger Flemming Maansson.

Træet er en vandgran, som nu skal fældes, så det ikke pludselig vælter af sig selv og rammer noget.
Træet er en vandgran, som nu skal fældes, så det ikke pludselig vælter af sig selv og rammer noget.

Træstumper overalt

Det var først tirsdag morgen, at det gik op for familien, hvor tæt på det store tordenvejr havde været.

- Da vi skulle ud med hunden, opdagede vi, at træet var flækket hele vejen ned. Der lå træstumper i hele haven, de var også røget ind i naboens have, og der lå også træstumper på genboens tag, fortæller Flemming Maansson og tilføjer:

- Det er utroligt, at der ikke er røget et vindue i drivhuset.

Som man kan se på billedet, er træstumperne spredt ud over det meste af haven.
Som man kan se på billedet, er træstumperne spredt ud over det meste af haven.

Nu skal det fældes

Flemming Maansson skal nu finde ud af, om forsikringen dækker. Hvis den gør, skal han have hyret nogen til at fælde træet, og ellers må han selv i gang. For ned, det skal det.

- Det skal fældes, så det ikke ender med at vælte ned over udestuen, siger han.

Det var omkring klokken tre i nat, at lynet slog ned i træet.
Det var omkring klokken tre i nat, at lynet slog ned i træet.

Nu venter der så Flemming Maansson lidt arbejde. Både inde og ude, for der er også nogle elektriske apparater, der har sat ud i løbet af nattens store tordenvejr. Men han glæder sig trods alt over, at der ikke skete mere.

- Det kunne være gået meget værre. Det ramte heldigvis kun træet, siger han.

20210114-143425-L-1920x1277we

Sygeplejersker varsler strejke

AGF-Sønderjyske

Sådan kommer det til at foregå, når tusindvis af fodboldfans i dag skal på stadion

Skærmbillede 2021-04-22 kl. 11.21.28

Politiet søger vidner efter slagsmål mellem flere mænd onsdag aften

Økologisk müsli

Müsli solgt i landsdækkende kæde tilbagekaldes: Spis det ikke

20200518-130319-L-1920x1348we

Politiet om genåbning af barer: Der var højt humør hele vejen

Breaking
corona

liveblog COVID-19 LIVE: 893 er det seneste døgn smittet med coronavirus

Dagens mest læste