Lukket fire gange af politiet: Nu forklarer ejer, hvorfor han bryder coronareglerne

Fire gange på en uge har Østjyllands Politi lukket Float Studio på Fredensgade i Aarhus for brud på coronareglerne. Ejer fortæller, at han bevidst holder åbent i protest med måden, restriktionerne er skruet sammen på.

Flere gange i løbet af den seneste uge har man i Østjyllands Politis døgnrapport kunnet læse, at politibetjente har været forbi et wellnesscenter i Aarhus og lukket det, da stedet ifølge myndighederne bryder coronareglerne.

Historier, der også har været beskrevet i flere medier. Heriblandt også på TV2 ØSTJYLLAND.

Onsdag fortæller den ene ejer af det omtalte sted – Float Studio – hvorfor de bevidst bliver ved med at holde åbent på trods af, at politiet fire gange har været forbi og lukket det – og hver gang stillet ejerne en bøde på 10.000 kroner i udsigt. Senest tirsdag.

- Vi vil gerne markere, at vi er uenige i måden, restriktionerne rammer virksomheder som vores, siger Nikolai Kristensen, der er medejer af Float Studio.

Float Studio betegner sig selv som et alternativ til det danske behandlermarked med nye muligheder inden for mindfullness og personlig udvikling.

- Det er en terapiform kaldet flydeterapi og ikke en wellness-oplevelse, som har en indvirkning på stress, angst og depression. Man ligger i et kar med 1000 liter vand mættet af salt, så man flyder. Her får man en sansereduceret oplevelse uden nogen input. Det er godt for vores mentale helbred, siger Nikolai Kristensen.

- Jeg kan ikke mindes, at vi tidligere har sigtet den samme person fire gange for at bryde coronareglerne, siger Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
- Jeg kan ikke mindes, at vi tidligere har sigtet den samme person fire gange for at bryde coronareglerne, siger Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND. Foto: Rigspolitiet

Han mener, at et sted som deres burde have lov til at holde åbent på lige fod med tandlæger, fysioterapeuter og kiropraktorer.

- Særligt i denne tid er det vigtigt, at man plejer sin mentale tilstand. Jeg mener, at den mentale sundhed burde sidestilles med den fysiske, siger Nikolai Kristensen.

Men frygter du ikke, at I ved at bryde reglerne og holde åbent kan være med til at øge smittespredningen?

- Nej. Vi har haft åbent i store dele af 2020, og vi har haft rigtig mange mennesker igennem. Vi har ikke hørt fra nogen, at de har været smittet, og ingen fra personalet har været det, siger Nikolai Kristensen.

Han fortæller, at de på stedet har tre rum til floating, og at der kun er en person i hvert rum ad gangen – og at alt bliver gjort grundigt rent efter hvert besøg.

Ejerne er nu blevet stillet fire bøder i udsigt for brud på coronareglerne. Det er dog ikke bøder, der fluks bliver betalt, da de nu overvejer, hvorvidt de vil tage sagen videre i retssystemet.

Float Studio vil nu lukke midlertidigt ned. Men ikke på grund af hverken politibesøg eller bøder, fortæller Nikolai Kristensen. Men fordi der nu skal bygges lidt om for at etablere endnu et rum til floating.

Siden slutningen af december har indkøbscentre, restauranter og liberale erhverv - herunder frisører og lignende - skullet holde lukket. Indtil videre gælder restriktionerne til og med 7. februar.

Vaccine

Regionsrådsformand om vaccinekaos: - Alt for mange får invitationer

DorteMandrup_Aarhus_Strata_v1_Copyright by KVANT-1.jpg[5]

Markant byggeri på vej ved Aarhus Ø

Pia Ebdrup ny

play Pias tænder smuldrer væk - har fået regninger for 150.000 kr.

img_0509.jpg

Efterskoleelever strejker: Stine vil have garanti for genåbning

image00006

play Video: Få en eksklusiv rundtur på spritny hurtigfærge

melissa og julia grenaa gymnasium 2

På trods af lave smittetal: Julia og Melissa må stadig ikke komme i skole