Luciaoptog i alle regnbuens farver
50 børn gav museumsgæsterne på Aros en speciel lucia-oplevelse
13. dec 2015, kl. 20:30
Mere end 30 dage gammel
50 børn havde øvet på at holde tonen, gå i takt og smile sødt, inden de søndag var end del af det traditionsrige Luciaoptog på Aros.
Og det er en tradition, der bare vokser og vokser.
- I år har vi 50 sangere med, og vi har endda en lang venteliste, siger Anne Mette Høncke, formidlingsudvikler Aros.
Aros vil gerne følge årstiderne og traditionerne og samtidig formidle på nye måder. Og det er luciaoptoget et godt eksempel på.
- Det er jo en ny måde at opleve museet på at se sådan et smukt luciaoptog gå igennem museet og slutte af oppe på tagterrassen i regnbuen, siger Anne Mette Høncke.
Se hele luciaoptoget fra Aros i tv-indslaget ovenfor.