Louise er verdens første reagensglasbarn - i dag besøgte hun Aarhus

Verdens første reagensglasbarn er på bogturné for at sætte fokus på barnløshed.

05:51

VIDEO: Det allerførste reagensglasbarn i verdenshistorien er englænderen Louise Brown, der blev født i 1978. Onsdag besøgte hun Aarhus.

Det er de færreste, der kan prale af at være en international celebrity, når de bliver født.

Læs også Passager har mistet troen på letbanen: - Det er ekstremt pinligt

Det var ikke desto mindre den skæbne, der overgik en lille engelsk baby den 25. juli 1978.

Spædbarnet var verdens første reagensglasbarn – undfanget ved kunstig befrugtning ved brug af den såkaldte IVF-metode, hvor befrugtningen foregår uden for kvindens krop i et reagensglas.

Louise Brown var næppe klar over, at hun var en verdenssensation, da hun kom til verden på Oldham General Hospital ved Manchester.

Mit liv som reagensglasbarn

Barnet, der blev døbt Louise Brown, er i dag 41 år og ambassadør for sæd- og ægbanken Cryos International med hovedsæde i Aarhus.

Læs også Historisk mølle er med i konkurrencen om at blive Danmarks smukkeste

Hun kommer onsdag til Aarhus for at promovere sin selvbiografi, der skal sætte fokus på barnløshed. 

Besøget i Aarhus finder sted i forbindelse med en verdensturné, hvor den engelske kvinde rejser rundt til fertilitetsmesser i hele Europa.

- Louise har haft en barndom i offentlighedens lys, hvor hun fra helt lille rejste rundt med sin mor for at møde verdenspressen. Selvom hun i dag lever et helt normalt liv, så har hun stadig en status som kendis. Hun er en unik repræsentant for den teknologiske udvikling indenfor fertilitetsbehandling, siger direktør i Cryos International, Peter Reeslev, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Havn foran stor forvandling: Boliger og havnebad på vej

En ganske ung Louise Brown sammen med sin far og mor.

Barnløshed et stort problem

Fertilitetsbehandling er et marked i stor vækst. Stigende fødselsalder og nye familieformer skaber efterspørgsel på hjælp til at reproducere sig, lyder det fra direktør i Cryos International, Peter Reeslev.

- Omkring 15 procent af alle heteroseksuelle par er ufrivilligt barnløse, og dette tal lader til at vokse i takt med, at vi venter længere og længere med at få børn, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Dertil kommer flere single kvinder og lesbiske par, som også har glæde af mulighederne indenfor fertilitetsbehandling til at stifte familie.

Læs også Nabo til motorvej plaget af støj: - Jeg giver ikke op

Den gennemsnitlige danske kvinde får i dag sit første barn som 29-årig, oplyser Peter Reeslev.

Louise Brown er i dag gift og har to børn.

Da Louise Brown i 1978 kom til verden, skabte det voldsom debat og fik blandt andet religiøse ledere til at udtrykke bekymring og frygte, at videnskaben var i gang med at skabe ‘Franken-babyer.’

Læs også Forening forstår hærværk rettet mod jøder

Louise Brown kom til verdenen ved planlagt kejsersnit. Hun vejede 5,3 kilo, da hun blev født. Hun besøger onsdag Cryos Internationals kontor i Aarhus.