Lommetyv snydt af 84-årig
Havde gemt penge på maven
18. jan 2012, kl. 10:59
Mere end 30 dage gammel
En 84-årig mand var i går smartere end en 37-årig østeuropæisk lommetyv, der blev anholdt ved middagstid ved indgangen til Bruuns Galleri i Jægergaardsgade i Aarhus.
Den 84-årige havde netop hævet penge i en hæveautomat, da en civil politipatrulje fra den såkaldte specialpatrulje blev opmærksom på den 37-årige, der fulgte tæt efter den ældre mand.
Efter lidt tid stak den 37-årige hånden ned i den ældres indkøbstrolly, som han trak efter sig, men den viste sig at være tom. Den 84-årige havde nemlig gemt pengene på maven.
Men betjenten anholdt den 37-årige, der nu kan se frem til snarlig udvisning.