Lattergas i trafikken bekymrer: Så bilist sidde og "sutte" i en ballon
De store, blå flasker ligger langs gader og veje, og i flere tilfælde er bilister set med flasker og balloner i deres biler.
De ligger smidt tilfældige steder i byen og kan minde om kulsyrepatroner eller beholdere med fugemasse til brug i byggeriet.
Men ser man nærmere på etiketten og googler navnet, viser det sig at være lattergas.
- Jeg ser dem mange steder i byen, fortæller John Jakobsen, der har taget billedet herover ved Molslinjens gamle færgeterminal på Aarhus Ø.
- Jeg har også set dem ligge på parkeringspladsen ved den gamle lystbådehavn, og nogle gange sidder der personer og sniffer det i deres biler, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.
Vibeke Asmussen Frank er professor og forsker i unges brug af lattergas som rusmiddel ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Også hun har bemærket de store, blå flasker, når hun færdes rundt i Aarhus.
- Hvis du kører op og ned ad Ringgaden eller Ringvejen, kan du se dem ligge på fortove og i rabatter, og det er jo bekymrende, hvis gassen bliver indtaget under kørsel, siger Vibeke Asmussen Frank.
Ifølge Sundhedsstyrelsens er der tale om en rus, der virker hæmmende på centralnervesystemet, så man for eksempel bliver svimmel og usikker i bevægelserne, ligesom gassen ved store doser kan give hallucinationer.
Ved du noget?
Tip osFra otte til over 600 gram gas
Vibeke Asmussen Frank forklarer, at de mange flasker i bybilledet kan være en uheldig bivirkning af et oprigtigt forsøg på at dæmme op for salg af lattergas til børn og unge.
Hensigterne var ellers gode, da Folketinget i 2020 vedtog Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere. Her blev det forbudt at sælge og markedsføre lattergaspatroner til personer under 18 år.
Samtidig strammede politikerne lovgivningen yderligere, så det nu kun er tilladt at købe 17 gram lattergas pr. dag svarende til to af de små patroner.
- Det kan godt være, man har fået nogle til at droppe lattergas ved at stramme lovgivningen, men dem, der fortsat tager det, får måske et mere risikofyldt forbrug, siger Vibeke Asmussen Frank.
Hvor brugerne tidligere indtog gassen fra små otte-grams patroner, er det nu de meget større flasker med over 600 gram lattergas, der er i omløb.
Bilist på Ringgaden sad med ballon
Lattergaspatroner er egentlig produceret som drivmiddel til flødeskumssifoner. De store, blå flasker blev ifølge forhandleren lattergaspatroner.dk udviklet i 2019 af et cateringbrand i Holland kaldet Smartwhip som et alternativ til de små lattergaspatroner, fordi de netop var nemme at misbruge og lå smidt på gader og stræder.
Siden er flere producenter kommet til, men selv om flaskerne er noget mere besværlige at skjule og transportere rundt end de små 8-grams patroner, afholder det ikke brugerne fra at købe og indtage gassen.
Jeg så en mand sidde og sutte i sådan en ballon, mens han kørte hen ad Ringgaden.
Rent praktisk foregår det ofte ved, at gassen fyldes i en ballon, før brugeren inhalerer det, forklarer Vibeke Asmussen Frank, og det har John Jakobsen også bemærket.
- Jeg så en mand sidde og sutte i sådan en ballon, mens han kørte hen ad Ringgaden, fortæller han.
Østjyllands Politi bekræfter over for TV2 ØSTJYLLAND, at ordensmagten ser lattergas blive brugt som rusmiddel, og også her har man bemærket de store flasker flere gange.
Politiet har også taget bilister med de store blå flasker. Ud over mistanken om at den pågældende bilist kører rundt i påvirket tilstand, er det også ulovligt at have beholderne i bilen, da flaskerne er under tryk og kan sprænge i luften, hvis de bliver overophedede, eller bilen er impliceret i en ulykke.
Risikerer hjerneskade og kvælning
Vibeke Asmussen Frank er bekymret over udviklingen med de store gasflasker, men hun er ikke overrasket.
- Det er ikke så mærkeligt, at dem, der vil bruge lattergas, køber de store flasker. Med dem kan de simpelthen inhalere større mængder ad gangen, og det giver en større risiko, forklarer hun.
Må ikke smides i skraldespanden
Da flaskerne og de små patroner er tiltænkt industrielle formål, er gassen ikke iblandet ilt, som det for eksempel er tilfældet med lattergas hos tandlægen. Derfor risikerer personer, der inhalerer lattergas som rusmiddel, at blive ramt af iltmangel. I yderste konsekvens og især ved blandingsbrug med andre rusmidler, kan det ifølge Sundhedsstyrelsen føre til kvælning.
Misbrug af lattergas kan desuden give skader på hjernen og nervesystemet, som for eksempel føleforstyrrelser, koordinations- og balanceproblemer samt nerveskader.
