Lastbil væltet i Hasselager
Chauffør til behandling på sygehuset
25. aug 2011, kl. 11:53
Mere end 30 dage gammel
En lastbil væltede torsdag morgen på Bøgekildevej i Hasselager.
Uheldet skete, da indholdet i en container med metalaffald forskubbede sig, sådan at lastbilen fik overvægt.
Aarhus Brandvæsen sendte flere vogne til stedet, fordi lastbilen lækkede diesel efter uheldet. En del af det tabte brændstof er blevet samlet op. Aarhus Kommunes miljøvagt blev dog tilkaldt for at sørge for, at dieselen ikke skader miljøet.
- Chaufføren kom ikke alvorligt til skade. Han fik dog nogle knubs og er kørt til behandling på sygehuset, siger indsatsleder ved Aarhus Brandvæsen Søren Rekly til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Uheldet skete på Bøgekildevej i Hasselager: